Maastricht-traktaten, der blev indgået i Maastricht i 1991 mellem medlemslandene i det daværende EF, omdannede EF til Den Europæiske Union (EU). I Danmark blev traktaten i 1992 nedstemt ved en folkeafstemning, og det førte til, at Danmark fik indført nogle forbehold angående fælles mønt, fælles forsvarspolitik, fælles retspolitik og unionsstatsborgerskab ved topmødet i Edinburgh senere samme år.
Maastricht.
Maastricht er en by i Holland som ligger i den sydøstlige provins Limburg. Byen har et indbyggertal på 121.573 (2005). I 1992 blev Maastricht-traktaten underskrevet her, som skabte den Europæiske Union. Byen ligger ved bredderne af Maas-floden.
EF.
Det Europæiske Fællesskab (EF) blev dannet som efterfølger til Kul- og Stålunionen. Kul- og Stålunionen blev grundlagt af Vesttyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien, som også blev kaldt De 6. I Danmark var der folkeafstemning om EF-medlemskab i 1972, og landet blev medlem i 1973. I 1960'erne var Fællesmarkedet den almindelige danske betegnelse for EF. Men betegnelsen Rom-Unionen blev også brugt. EF er på de fleste områder siden hen blevet afløst af EU. Men der er stadig steder, hvor man bruger betegnelsen EF, for eksempel EF-Domstolen.
EU.
Den Europæiske Union eller EU er et politisk og økonomisk samarbejde i en international overstatslig union, der siden 2007 har 27 medlemslande. EU´s oprettelse skyldes ønsket efter 2. verdenskrig om at undgå endnu en altødelæggende krig i Europa. EU er i dag med 494 millioner indbyggere og et kombineret bruttonationalprodukt (et lands forbrug og investeringer) på 12.0 billioner euro i 2007 den største økonomiske og politiske enhed i verden.
Det er gratis at oprette en konto