Kompositionen i bogen er en hel del springende. Man starter i de første ca. 14 kapitler handler om Lektor Blommes død. De næste 14 kapitler derfra handler så om jubilæumsmødet med alle studenter mændene. Her efter kommer der så fra kapitel 15-52 et flashback som er kronologisk(betyder at det er noget man lære med tiden). Selve bogens komposition er også kronologisk. Bag efter flashbacket kommer man tilbage til nutiden og så fortsætter bogen der i nutiden. Den starter med at fortælle om lektor Blommes død for at skabe en spænding. Dette gøres ved at vi kender hvad der vil ske, netop at han bliver dræbt af maltbolcher. Bagefter kommer afsnittet med jubilæummet som er med for at hjælpe med at forstå mere om de forskellige personer. Vi får også at vide at mange af dem ikke er blevet uddannet som det de gerne ville være, mens klassens tykke og mobbede dreng er meget glad for sit voksne liv. Det er et af de vigtige budskaber og er derfor med på denne måde. Flashbacket som er den længste del af historien kunne i mange bøger bare have været historien. Men for at skabe mere end en "dimension" bliver det lavet på netop denne måde. Dels beskriver de 3 studenterår på skolen, studenternes skole og privatliv. Den sidste del er for at minde om at det er et flashback, og for endnu engang at minde om at folk ikke er blevet til det de ville. Bl.a. er der et citat på side 175 der lyder: ”De er alle sammen blevet til noget. Men de er ikke blevet til det de gerne ville.”. Dette er et tegn på at folk ikke er glade for den udvikling de har fulgt.
Det er gratis at oprette en konto