Jeg ligger vågen en mørk og stille nat, jeg kan slet ikke sove, jeg kan ikke andet end at tænke på ham og hans vidunderlige stemme. Jeg savner at ligge ham nær, i hans arme, i hans varme, hans krop mod min krop. Hans læber der er et perfekt match til mine. Hans ben krydset mod mine. Hans hænder flettet med hans fingre ind i mine. Når jeg nu ligger her helt alene, spekulerer og tænker jeg på, om det her er begyndelsen på slutningen. Skal jeg miste ham? Skal jeg miste ham jeg har aller mest nær, ham jeg ikke kan leve uden og ham der bringer mig fra mørket og ind i lyset. Det er som et maretidt jeg aldrig vågner op fra, jeg ligger bare her og venter på ham, eller i det mindste et opkald eller en enkel besked fra ham, så jeg kan komme ud af dette mørke. Jeg har ikke lyst til at være her i mørket mere, i hvert fald ikke alene eller uden ham, jeg vil have at han kommer og redder mig fra mørket ligesom han gjorde dengang. Jeg kan høre hans stemme inde i mit hoved, den bliver bare ved som en sang der er på repeat, det er helt ligesom samtaler i mørket. Samtaler uden lys. Der er intet lys fordi han ikke er her, jeg har blot kun mine tanker.Alle vores minder popper op inde i mit hoved, alle de minder vi har fra det år vi mødte hinanden, alle de minder vi lovede hinanden at skabe i det nye år, den evige tid vi lovede hinanden altid at være sammen. Alle de gange han har fjernet tårene fra mine kinder og bragt et stort og ægte smil på mine læber. De gange han bare har givet mig ubetinget kærlighed og vist mig hvor meget han virkelig elsker mig. Alle de gange jeg har kunnet mærke sommerfuglene rundt i hele kroppen. Alle de gange mit hjerte har slået dobbeltslag i hans nærvær. Alle de vidunderlige og uforglemmelige måneder, uger og dage jeg har brugt med ham. Hvor jeg dog savner ham. Jeg husker det hele så tydeligt, især den første gang vi mødtes. Det var til en fest. Han kom hen sammen med hans venner og kiggede op under mine lårkorte shorts, først tænkte jeg at han selvfølgelig bare var en nar som ville i bukserne på mig. Længere ud på natten snakkede jeg faktisk med denne helt fanastiske dreng, midt ude på vejen, midt om natten. Og nu ligger jeg her, helt alene med mig selv, og savner alt hvad der er at savne ved ham, også alt det han selv hader, som jeg elsker. Hans modersmærker, hans morgenhår, hans elegangte lyseblå og dybe øjne med et skær inde i midten der viser hvor dejlig han er. Jeg elsker alt ved ham. Og efter det skænderi vi nu har haft, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved ikke hvad han vil gøre. Jeg ved ikke om det her er vores slutning.. Den slutning jeg aldrig har regnet med ville komme, jeg har altid ønsket, håbet og vidst helt inde i mit hjerte, at vi bare ville vare ved. For den kærlighed vi har, den er ægte. Det er ægte kærlighed og det kan mærkes ved alle de ægte følelser jeg har for ham, alle dem han har for mig og alle dem vi har tilsammen. Vores kærlighed er så meget mere værd end et åndssvagt skænderi, vi har dog haft mange men jeg kan ikke se det ende og slet ikke på denne måde, jeg kan slet ikke se nogen ende på det ham og jeg har. En ende på det vi har, en ende på vores kærlighed, en ende med ham og jeg. Den ende den ville være som en begyndelse med mørke og en slutning på lys. Det ville være begyndelsen for mig alene her i mørket, sammen med de mørke samtaler mine tanker skaber. Kærlighed og den lykke og glæde vi mennesker kommer til at føle når vi har kærligheden nær, er helt ubeskrivelig. Kærlighed er noget helt unikt, det skaber så meget glæde til os mennesker. Men når der opstår problemer, skænderier og diskussioner er det som om at den kærlighed man har til et andet menneske er ved at visne. Det er somom at der bliver bragt mørke ind over ens lys. Kærlighed er for mig noget af det vigtigste her i livet, dem der kan undvære den, jeg forstår ikke hvordan de kan. Kærlighed gør en så lykkelig. Hvorfor dog undvære den? Man skal bare finde en som man elsker, det kan dog tage noget tid, men så længe at man ikke spilder den eller gør noget man vil fortryde. Jeg har fundet min kærlighed, jeg har fundet en jeg er forelsket i, jeg har fundet en der også er forelsket i mig. Jeg har fundet en som vil give mig kærlighed og lys på mine mørke dage og nætter, men endnu bedre så har jeg fundet en jeg også selv vil give min kærlighed til og en jeg vil give lys på hans mørke dage. Sammen kan vi give hinanden lys i mørket. Sammen kan ham og jeg have samtaler i mørket. Sammen kan vi have samtaler i mørket. Han er mit livs lys, og kun han kan bringe mig ud af mørket.
Det er gratis at oprette en konto