Først og fremmest skal du vide, at den eneste grund til at Harald og jeg har valgt at gifte os, er fordi jeg venter mig. Ingen af os ville have et barn udenfor ægteskab, så vi havde intet valg.
At se dig ude foran kirken var et øjeblik, som jeg havde ventet så længe på. Aldrig har mit hjerte følt den kærlighed for nogen, som det føler for dig. Jeg er ked af, at du så det du gjorde, det skulle have været os to, men du må også forstå, at jeg har troet, at du var død. Den dag du tog i krig var forfærdelig. Jeg græd mig selv i søve flere dage, uger, måneder. Jeg fik mig et job ved den lokale købmand, så jeg kunne tænke på noget lidt andet end dig, men det virkede ikke, du var det eneste, der kørte rundt i mit hoved.
Jeg tjekkede min post hver dag, sommetider flere gange om dagen, men der var aldrig brev fra dig. Jeg tænkte først, at brevene var forsinket eller du ikke lige havde haft tid til at sende, men der blev ved med ikke at komme nogen. Tove, nede fra byen, fik besked om, at hendes mand var død og lige pludselig startede rygterne om, at du også var det. Jeg begyndte at tro mere og mere på det eftersom intet afkræftede det. Hver dag i 1 år stod jeg og kiggede ud mod horisonten i håb om, at få et glimt af dig, men efter skuffelse på skuffelse mistede jeg håbet. Månederne gik og jeg besluttede mig for at komme videre, men savnet og længslen efter dig har aldrig været større end nu.
Det er gratis at oprette en konto