Identificer dit mediesyn ud fra Stigbrandts typologi. Du må gerne ’blande’ typerne – og du må også gerne helt afvise kategorierne hvis du har et helt femte bud på et mediesyn.
Børn – og voksne – bliver konstant bombarderet med information, billeder og reklamer via medierne, og ifølge artiklen beløber børn og unges medieforbrug sig op på 6-7 timer dagligt, hvilket ikke er uvæsentligt i forhold til den betydning mediedannelse og mediedidaktik har i folkeskolen. Internet, computerspil, film og TV er ganske enkelt en stor og synlig del af børn og unges hverdag og sociale liv, og det har betydning i forhold til den undervisning vi som lærere giver. I folkeskolens formålsparagraf om medier står der, at undervisningen skal fokuseres omkring det, at de er i stand til at erhverve sig indsigt i formidling og bruge medierne som et personligt udtryksmiddel. Der ligger ikke nogen dannelsesmæssig opgave gemt i denne paragraf. For at finde en sådan må man i stedet se på danskundervisningen. Det kan være problematisk, idet medierne spiller en kæmpe rolle i børn og unges liv – også som dannelsesfaktor – men i skolen er fokus primært på bøgerne.
Som dansklærer har man et ansvar for, at eleverne lærer at forholde sig til medierne, og at de kan reflektere over det, de ser. Eleverne forholder sig aktive og legende, idet de afprøver og bruger forskellige medier som Facebook, Arto og Twitter. Disse bruger de blandt andet til at definere sig selv eller med andre ord til at skabe sin egen identitet.
Det er gratis at oprette en konto