Skumring

Lejlighederne på Østergade lå tæt på et værtshus, som hed Dalen. I stueetagen boede Mette og Michael Jensen, som var begyndt at opbygge et liv sammen, men de var tit oppe og skændes. Nogle dage om aftenen, sagde Mette at hun ville gå en tur alene og bare være sig selv. Men hun gik op til Lars som boede på 2. Salen. Michael vidste ikke noget om at hun havde noget kørende med Lars. Han vidste slet ikke at de kendte hinanden. Lars og Michael havde gået i klasse sammen fra 5 til 9 klasse. På 1. Salen boede en ældre dame som hed fru Petersen. Fru Petersen havde været på sygehuset 2 – 3 gange fordi hun havde dårligt hjerte. Men hver gang blev hun sendt hjem efter få dage. En dag på stueetagen var klokken 6 hvor Mette og Michael plejede at spise, de satte sig ved bordet og spiste. Michael hentede en vin og to glas. Han skænkede op først til Mette og så til ham selv. De snakkede lidt frem og tilbage. Pludselig spurgte Michael om de ikke snart skulle giftes, da de havde været kærester i snart 3 år. Mette sad og tænkte.. Hun sagde så få sekunder efter at hun synes de skulle vente lidt. Michael sagde så, det har du snart sagt i 2 år. Hun blev lidt tavs og sagde, hun ville gå en tur alene nu og tænke over tingene. Michael spurgte hende hvor hun gik hen? Hun gik bare i parken. Han spurgte om han ikke godt måtte gå med. Men Mette ville helst gå alene. Klokken blev halv 8 og Mette gik ud af døren. Han synes nu at det var lidt mærkeligt at han aldrig måtte gå med hende. Så han kiggede ud af vinduet efter hende, hun gik ned af gaden, han blev ved med at kigge efter hende indtil at han ikke kunne se hende mere. Oppe på 2. Salen sad Lars og ventede på Mette. Han så fjernsyn og havde hentet en flaske vin, to glas og nogle chips. Han vidste at Mettes ynglings chips var Franske kartofler, så det havde han købt. Mette gik lige så stille op at stentrappen og kom op til Lars. De krammede og kyssede hinanden på kinden. På 1. Salen sad fru Petersen og så fjernsyn, hendes søn var på vej til Spanien med hans kæreste. Lars og Mette lå sammen i sofaen og blev enige om at tage ned til stranden for at se solnedgangen sammen. Klokken var omkring halv 10. De tog overtøj på og gik ud af døren, og stille ned af trappen. De tog vejen ned af haven for Michael havde åbnet et af vinduerne ud til vejen. Der var omkring 2 kilometer ned til stranden så det var en fin tur. De kom derned og sad på bænken, snakkede lidt også lagde Mette hendes hovede på Larses hovede. Solnedgangen begynde og himlen blev helt lyserød. Michael kom også til den strand hvor Mette og Lars sad med hovederne sammen. Han kom med en af hans rigtig gode veninder som han var begyndt at se når Mette havde lukke vagter på hendes arbejde, hun hed Kristina. Michael og Kristina kom med hinanden i hånden. De gik ned og opdagede Mette og Lars sidde med hovederne sammen. Mette kiggede tilfældigt op og så Michael og Kristina kom gående med hinanden i hånden. Mette kiggede underligt på Kristina som hun ikke kendte noget til overhovedet. Mette kunne regne ud af Michael også havde en affære. Mette og Michael kiggede på hinanden og Lars og Kristina kiggede på hinanden.. Der var helt stille i noget tid. De var på stranden solen var på vej ned. Men så sagde Mette, skal vi ikke slutte vores samhver Michael. Han svarede at det var jo nok det bedste. Næste dag var flytningen i gang. Michael og Kristina blev boende på stueetagen. Mette og Lars flyttede op på 2. Salen. Også havde Mette og Lars det bedst og det samme havde Michael og Kristina.