Jeg vil gerne begynde med at sætte fokus på nogle problemstillinger, jeg har bidt mærke i, i det danske samfund anno 1906. Ikke mange ændringer er sket i den tid, jeg har levet. Lige siden jeg var en dreng på de 5 år, har jeg arbejdet for en dominerende, og alt andet end samfundskritisk gårdejer, der behandlede de øvrige tyende og jeg, som han havde lyst. Jeg kom til gården, af den grund at mine forældre var frosset til dødelig afgang, på flugten fra det krigsramte Sverige. Da denne død kom ind over min familie, havde jeg kun få følgesvende, som alle havde oplevet alt for mange vintre. Grunden til dødsfaldet over mine forældre, skyldtes manglende støtte til de, man mente kunne klare sig selv. Og så var der jo kun børn og de ældre tilbage, som man tog sig rigtig godt af, eller det mente man i hvert fald selv.
Sagen er den, at jeg strander på en gård i Vestjylland. Gårdejeren tager straks min åbenbart højst nødvendige arbejdskraft i brug. Allerede på dag et, bliver jeg kastet rundt med, som var jeg en sæk lort. Ja, undskyld mit sprog – men det er i sandhed, sådan jeg følte det. En af de øvrige tyende og jeg, var efter et par måneder, blevet ret tætte på hinanden. Vi delte vores oplevelser omkring gårdejeren, og fandt ud af, at vi begge følte det samme. Og nu er det så, jeg skriver til denne avis, fordi jeg har et ønske om at ingen skal have den samme oplevelse, som jeg. Jeg skriver i et håb om, at denne avis’ læsere, vil få et indblik i, hvordan det er, ikke at have ligeså mange penge, som de, der faktisk har råd at købe en avis.
Det er gratis at oprette en konto