Samtaler i mørket, er ofte de samtaler der har betydning. Om det er en samtale, der får kærligheden mellem 2 individer til at blomstre, eller om det er en samtale der med sorg, handler om enigheden om at flytte fra hinanden. Så er det samtaler som disse, der kan få stor betydning for det liv man lever efterfølgende. Jeg er godt nok selv en person som får bedst indtryk af noget ved at opleve det visuelt, men hvis snakken omhandler et emne, som kan få mig til at blive følelsesladet, foretrækker jeg at lyset er slukket. Men hvis man snakker om et trist emne, er det rart at vide, at den anden ikke er helt følelseskold og så vil jeg helst have at lyset er tændt. Mørket er rigt på mystik. Men hvad er mørket egentlig for noget? Betyder ordet ’’mørk’’ bare, at man står i et rum og lyset er slukket, og så er der bare... mørkt? Nej. Mørket kan defineres på så mange måder i så mange forskellige sammenhænge. Ens opfattelse af mørket er også afhængig af, hvem man er som person. De fleste opfatter nok mørket som noget uhyggeligt og farligt. Jeg opfatter mørket som noget spændende og mystisk. Mit forhold til mørket i dag er slet ikke som dengang, jeg var mindre. Da jeg var mindre, brød jeg mig, som alle andre små børn, ikke om mørket. Da jeg lå i min seng og skulle til at sove, ville jeg gøre alt for at undgå den frygtelige tanke om, at der var noget uhyggeligt inde i skabet i form af et monster eller uhyre. Som måske ville springe ud og gøre mig ondt, mens jeg lå og sov. Mine forældre lod døren til værelset stå lidt på klem, imens lyset ude i gangen var tændt. Men det var ikke nok. Jeg fik mig senere en natlampe. Jeg tændte den om natten, og den lyste af tryghed og ’’her-er-ikke-andre-endmig’’-hed.
Det er gratis at oprette en konto