Soho-området er et mekka for vintage-elskere, og er i det hele taget et super fedt område, fyldt med en masse spændende mennesker – og dermed cool street style inspiration! Gå på opdagelse i de udvalgte forretninger herunder, og nyd så ellers bare den pulserende stemning, de mange niche boghandlere, musikforretninger, etniske specialforretninger og charmerende caféer.
Beyond Retro: Fantastisk vintage shop – stor butik og stort udvalg. Især har de mange fine læderhandsker, turbaner, pallietbluser og pelse. Priserne er dog i den dyrere ende, men helt klart et besøg værd.
58 Great Marlborough Street og 110 Cheshire Street
Ma-on: 10.30- 19.30. To- fr: 10.30 - 20.30. Lø: 10.30 - 19.30. Sø: 12- 18
Marshmallow Mountain: Lille fin vintageforretning, der ligger I Kingley Court (indgang til området fra Carnaby Street 49). Her er det særligt accessories – bælter, solbriller, brocher, hårsmykker og sko, det er værd at gå efter, – og så er det hele rigtig fint sat op og ejeren er virkelig, virkelig sød og stylish.
Vintage Magazines: Her sælges ikke tøj, men derimod vintage modemagasiner, -plakater, billeder og postkort – lige til at ramme ind og hænge op som dekoration. Man skal ned af en bagtrappe for at komme ned i kælderen, hvor alle de gode skatte er gemt. Originale og utrolig velholdte eksemplarer af Vogue, Vanity Fair, Elle m.v. helt tilbage fra 1940’erne og frem til i dag. Priserne starter ved ca. £ 30, så det er ikke helt billigt, men klart et besøg værd. Butikken ligger på Brewer Street 39-43.
Det er gratis at oprette en konto