Æstetisk analyse af 'Once Upon A Time In The West'

Citatet er fra en western film fra 1968 kaldet ”Once Upon A Time In The West” http://www.youtube.com/watch?v=AZOu_gbIDRI. Filmens instruktør er Sergio Leone. I Citatet står to mænd i en duel. Helten får et flash back, fra da han var ung, hvor nogle skurke har bundet ham og hans far. Man ser faren stå på skuldrene af sønnen med en løkke om halsen. Drengen må ikke flytte sig, da han er farens livslinje. Faren skubber drengen væk under sig og bliver hængt. Det skifter tilbage til nutiden hvor helten står overfor farens morder, som han skyder. Som så mange andre westernfilm er denne præget af eksteriører, hvor man ser prærielandskab som sletter, visne ørkenplanter og bjerge i baggrunden. Det er de helt rigtige omgivelser, som der forventes af en westernfilm, med heste, cowboys, banditter, latino-mexicanske skuespillere. Der bruges mange ultranær og super ultranære billeder, som var typisk for 1970’ernes westernfilm, så der bliver skabt en intensitet i filmen. Hvert af de ultranære klip fokuserer på øjnene og ansigtet. (01:50-02:08). Der bliver også brugt mange store totalbilleder til, at vise landskaber/settings og location(00:03-00:33). Denne billedside er meget typisk for westerngenreen. I citatet bliver brugt mange lange klip i starten, fx ser man helten nærme sig skurken ude på en åben plads. Der klippes over til et ultranær klip, hvor man ser en lang sekvens med heltens ansigt, zoomer kameraet helt ind på ham, så man er helt tæt på hans øjne, lige før han får sit flash back. Det er næsten, som om vi i takt med, at kameraet zoomer, trænger ind i hans hoved og derefter ser hvad han ser. (01:50-02:08) og (01:50-02:09). Da man i flashbacket ser skurken komme gående i slowmotion hen mod ham, bliver skurken først filmet i halvtotal og bevæger sig tættere og tættere på kameraet så han til sidst bliver filmet i halvnær(01:00-01:47). Da skurken har sat harmonikaen i munden på drengen, bliver der igen brugt zoome, hvor der zoomes ud til et supertotalt billede set ovenfra, så man kom få et overblik over den situation, drengen befinder sig i(02:20-02:59). Man ser i et af klippene situationen fra farens øjne. Han ser ned på skurken så billedet filmes fra fugleperspektiv(03:11-03:13). Det er først da drengen begynder, at give efter for sin fars vægt, at der krydsklippes hurtigere, nære og ultranærebilleder, mellem alle personer, dog mest mellem faren, drengen og skurken. Det skaber stress og vi ved, at drengen er ved, at give efter(03:26-03:40). Til sidst ser vi faren filmet i ultranær, hvor han mumler nogle ord hvorefter han, med fødderne, skubber sin søn væk under sig, så han bliver hæng. Vi ser drengen flade, i slowmotion, til jorden og harmonikaen falder ud af munden på ham. I dét mister harmonikaen, mister han sin far. Den klokke faren hænger i, i et reb, begynder at ringe, vi ved dermed, at faren er død(03:50-4:00). I samme øjeblik klippes der hurtigt tilbage til nutiden, hvor helten straks skyder skurken, hvor billedet er filmet bag helten med fokus på skurken. Lyset er naturligt, man får fornemmelsen af, at solen er bagende hed og står højt på en skyfri himmel, da personernes skygger er meget korte. Der bruges den klassiske prærie/western underlægnings lyd, der forventes af en film af denne genre. Da flash backet starter, begynder underlægningsmusikken, som præsenterer skurken, der kommer gående. Da kameraet(02:47-03:47) zoomer ud, bliver præriemusikken lidt efter lidt afløst af nogle dramatiske violiner for, at skabe en tragisk stemning, som underbygger farens ligeså tragiske skæbne.