Jeg vil i den følgende tekst redegøre for og diskutere hovedsynspunkterne i ”Humanismen er i opløsning” (tekst 1). Teksten er skrevet af Rasmus Kragh Jacobsen, er et uddrag af et interview med Karin Knorr Cetina og er bragt i ”Jyllands-Posten” den 5. november 2001.
Jeg vil herudover inddrage andre af opgavesættes tekster i min diskussion.
Hovedsynspunktet i ”Humanismen er i opløsning” er, at vi ifølge Karin Knorr Cetina, der er professor i sociologi og antropologi, er på vej ind i en helt ny æra. Humanismen, som er selve tankegrundlaget for vores velfærdssamfund i dag, er nemlig på vej til at blive erstattet af bioteknologien.
Humanismen har været en stærk trosretning eller ideologi i 300 år, som Knoor forklarer i teksten, men som før i historien skifter denne tankegang nu. Knorr taler ikke om de tekniske og meget komplicerede detaljer ved bioteknologien men koncentrerer sig om følgerne; den nye tænkemåde, der ændrer samfundet, og den måde vi lever sammen.
Oplysningstidens idealer i de sidste 300 år op til 1950-60-70’erne var, at samfundet kunne forbedres til det perfekte, og at menneskene ville blive mere vidende og oplyste. Naturvidenskaben hjalp med målet om at opbygge et godt velfærdsland, og i de seneste 50 år er drømmen og målet mht. velfærdstaten i Danmark næsten nået, og den har overtaget mange byrder, der før lå hos individet eller grupper i samfundet. Men enden på denne triumf er snart nået; arbejderne har mistet troen på den kollektive velfærd, da den voksende arbejdsløshed betyder, at byrderne igen dumpes på den enkelte eller familien. De ønsker derfor i stedet at sætte fokus på sig selv. Alle de mennesker, der før stolede blindt på, hvad velfærdsstaten kunne udrette for dem, er altså begyndt at tvivle. Samfundet fungerer ikke så godt, som man kunne håbe på, og derfor søger vi nu andre muligheder andetsteds.
Det er gratis at oprette en konto