Novelle: Lisa og familiens opløsning

Lisa sad helt ude på kanten af taget med benene dinglende skødesløst. Hendes blik var fjernt, og skolegården lå endnu øde hen under hende. Inde i bygningen sad de på rækker og anede intet. Lisas tanker vendte tilbage til hændelserne om morgenen. Hvis mor bare ikke havde taget den telefon.

Skulle hun springe? Hun havde tænkt tanken op til flere gange, men var stadig i tvivl. Det kunne være så dejligt bare at komme væk fra det hele. Solen skinnede ned på hendes blege ben, hendes familie som nu kun bestod af hende og mor havde aldrig haft råd til at tage på ferie, så hun var ligeså bleg som vintersneen. Det fristede hende meget, at hun kunne komme væk fra det hele, bare ved at læne sig lidt udover kanten. hun var nu parat til at springe, hun følte det var det eneste rigtige. Hun lænede sig længere og længere frem, men idet hun skulle til at gøre det ringede klokken og alle eleverne stormede ud af skolen. Hun blev enig med sig selv om at det var en dum ide at springe nu og ville vente til i morgen. Hun tog sin taske og vente hjem ad. Egentlig havde hun slet ikke løst til, at komme hjem til sin mor der vil side og græde hele dagen. Hun slentrede hen af fortovet og sparkede til hver lille sten hun kom forbi og træk tiden så meget ud, som hun kunne. Da hun kom til huset og tog hun en dyb indånding. Hun tænkte at hun bare skulle have sprunget ud fra taget. Så skulle det her slet ikke ske og mor kunne græde herhjemme helt alene. Hun gik op af gangstien op til døren og kiggede på de mange buske og blomster de havde plantet i sommers som nu var helt ødelagt af vintersneen. Jeg stod foran døren og kiggede på dørskiltet hvor alle vores navne stod på, dengang hvor altting var godt og far og mor elskede hindanden. Hun åbnede langsomt døren og gik indenfor, der var helt stille og mærkeligt. Hun tog skoene langsomt af og listede ind og sneg sig op på hendes værelse i håb om at mor ikke ville opdage at hun var kommet hjem. Hun smed sig på sengen og kiggede op i loftet. Hendes mobil bippede og det var mor der spurgte hvornår hun kom hjem. Hun vil ikke svare så lagde bare mobilen fra sig og valgte at gå ned at se hvordan hun havde det. Lisa gik ned af trappen med store skridt så mor ville lægge mærke til at hun var kommet hjem. Hun gik ind i stuen, og mor sad i sofaen med tårer i øjnene og servietter ud over det hele. Hun gik nærmere og mor kiggede glad op på hende og sagde ”Hej Lisa skat, hvornår kom du hjem?” Lisa svarede hende bare surt ”Jeg har været hjemme i 5 min. Okay?!” og gik direkte ud i køkkenet og lavede en toast og gik op igen, Lisa orkede virkelig ikke at tage snakken med hende nu. Det var mors eget problem og Lisa var selvfølgelig ked af det og havde også brugt hele natten på at ligge og græde, men hun havde besluttet sig for, at hun ikke ville vise mor at hun var ked af det. Hun vidste ikke hvorfor hun var sur på hende, men hun var bare sur på alle og ville bare væk. Lisa kunne høre mor græde nedenunder og det var voldsomt så meget mor græd. Lisa prøvede at lade som ingen ting, men til sidst kunne hun ikke holde ud at høre på mor mere. Hun valgte at gå ned i stuen og prøve at tage snakken. Da Lisa kom ind i stuen, sad mor og kiggede på deres bryllupsbillede. På onsdag havde de været gift i 3 år. Lisa gik hen til sofaen hvor mor sad og satte sig stille i den anden ende. Mor var helt stille, Lisa spurgte så om hun kunne gøre eller hjælpe med noget og nu brød mor helt sammen. hun rykkede sig tættere på moren og lagde armen om hende og sagde ”Mor jeg er ligeså ked af det som du er” og Lisa begyndte nu selv at bryde sammen. Mor lagde armen om Lisa og mor fortalte hende flere gange at det nok skulle gå og at hun skulle være stærk. de sad som to små børn og tudbrølede. Pludselig sagde mor at hun ikke kunne forstå far? Var hun ikke den perfekte for ham, som han havde sagt? Lisa sagde at hun var den mest perfekte kvinde på jorden og der kom et lille smil frem på hendes læber. Hun tog fat i billedet igen og kiggede på det meget længe, inden hun kastede det fra sig så det røg ind i væggen, og gik i stykker.