Jeg har set videoklippet ”Narret til porno”, som første gang blev vist i fjernsynet på TV d. 5. september 2006. Efter at have set dette klip vil jeg nu analysere det, hvor jeg blandt andet kommer ind på, hvordan man netop kan se, at dette videoklip har genren dokumentar, og hvilken slags dokumentar det er.
Spørgsmålet er så, hvad er en dokumentar? At dokumentere betyder at bevise, og en dokumentarisk film består af scener fra det virkelige liv - det vil sige, at der bliver taget udgangspunkt i det virkelig liv, men hvor der bliver iscenesat og gengivet. For at vise at dette er en dokumentar, vil jeg bruge nogle bestemte faktakoder. Disse faktakoder er med til at tydeliggøre, hvad en dokumentar er. I ”Narret til Porno” er der f.eks. en sand historie, det er et autentisk miljø og autentiske personer. Autentisk betyder, at det er virkelige mennesker og miljøer, der bliver brugt, det er ikke kulisser, som man bliver nødt til at sætte op. Måden, vi kan se, det er et autentisk miljø på, er ved, at vi f.eks. i starten af klippet kan se, han kommer gående fra en legeplads, eller vi kan høre og se biler køre forbi - et sted, jeg synes, det er meget vigtig, er, når de møder Rudy Frederiksen for første gang – lige da de skal køre efter ham, filmer man med vilje ud af vinduet på skiltet Herning. De bruger det næsten som et bevis på, at de har været der. Det er også de rigtige mennesker, der bliver vist – som eksempel kan vi bruge Rudy Frederiksen. Han er jo hovedpersonen i dette klip, og vi får set ham.
Det er gratis at oprette en konto