Analyse af Pia Juuls novelle 'Alle kan ro'

Novellen handler om en ung pige, som er lige blevet færdig med at studere og hun har fødselsdag. Hendes familie fejre hendes fødselsdag og hendes studenter eksamen ude i en sø. De er ud og ro, man hun kan ikke ro. Hun har aldrig lært og ro, så det bliver hun rigtig træt af. Man selve novellen handler om den piges mor, som er så dominerende. Hun får aldrig lov til at bestemme selv. Hun har fået en lejlighed i Århus, som hun flytter ind dagen efter. Og det med at alle kan ro, man det kan hun ikke. Problemet er at hun har aldrig, fået lov til at gør tingene selv. Moren har altid taget styrering. I novellen står der også at der, hvor hun skal flytte ind, har hendes moren talt med næsten alle de elever, som hun skal bo sammen med. Hun ved alt om hvad de laver, hvad deres forældre laver og hvad de hedder. Da de kommer hjem fra turen på søen, er hun meget sur på sin mor, fordi at hendes mor har aldrig lært hende at ro. Man enlige så er hun sur over at hun aldrig har, fået lov til at stå selv med tingene. Nu hvor skal hun flytte alene ude og bo i Århus, og der bor hun lang væk fra sin mor. Hun bliver rigtig nervøs, nervøs for om hun kan klar sig selv alene. Der kør masser af tanker, rundt i hendes hoved. Hun går ind på sit værelse og ser ud ad vinduet, kigger på den kastanjetræ, som hendes far havde plantet da hun var lille. Og det viser sig, at hendes far er død, hun savner ham og har brug for ham. Hun kan ikke rigtig sige sin mor imod, den eneste gang hvor hun har sagt sin mor imod, var hvad hun vil være. Hendes mor havde foreslået, at hun skulle være farmaceut men datteren havde sagt nej, hun ville være dramaturgi ikke fordi hun havde lyst til det, men kun for sige moren imod. Et eksempel i side 60 line 30. siger hun `´jeg glædede mig til, at se dem igen og til, at de måske fik øje på mig´`. Det viser bare hvor meget moren, skubber datteren væk. Moren skal altid, være foran lyset. Da hun kommer ind i toget er hun meget nervøs, for hvordan det skal gå. Inde i toget der hvor hun skal sidde. Sidder der en gammel dame. Den gamle dame er død, det opdagere hun med det samme, hun har lyst til at fortælle moren det, man hun gøre det ikke, hun er virkelig glad, ikke fordi den gamle dame er død men fordi, det er en mateforer for at hun kan endelige give slip, på sin mor og at fremover kan hun selv styr sit liv.