Novellen er skrevet Pia Juul og blev udgivet i 2008, Politikens Magasin 2008.
Jeg fortolker den som hvordan det er at blive selvstændig og at bo alene uden sin mor, som er over en hele tiden i denne piges tilfælde.
Novellen handler om en pige på 19 år som lige er blevet student. Det meste af historien foregår på en kanotur hvor hendes familie og mor er samlet for at fejre hovedpersonens fødselsdag. På hendes fødselsdag er de ude og ro og spise picnic. Snart skal hun afsted på kollegie og skal til at studere på universitetet. Hun er bekymret for hvordan hende nye liv kommer til at være. Da hun skal af sted til kollegiet den næste dag, skal intet stå i vejen for hendes nye liv. Dette bliver bevist da der i hovedpersonens togkupé sidder en ældre kvinde som viser sig at være død, men hovedpersonen undlader at fortælle sin mor det, så hun selv kan tage sig af det og siger blot farvel.
Hele historien bliver fortalt af en jeg-fortæller med indre syn. Hvilket man kan se (. S 1 l. 5) ”Jeg kan ikke ro” sagde jeg.
Historien er opbygget som en tilbageblikskomposition (S. 4 l. 20-21) ”Jeg vidste den dag, at det hele var forbi, før det var begyndt.” Igennem dette citat kan læseren, se at hovedpersonen sidder og fortæller historien. Det hele er allerede sket i forvejen.
Det er gratis at oprette en konto