Novellen ’Alle Kan Ro’ er skrevet af Pia Juul i 2008 d. 30. marts, den arbejder med temaerne identitet, selvsikkerhed, selvtillid, løsrivelse og overgang fra barn til voksen. Pia Juul skrev novellen i jeg-fortæller, om en ung nystuderende pige, som er på ro-tur med hendes familie, sidste dag inden hun skal flytte til Aarhus fra København, for at studere. Hun føler sig ikke klar til bo alene og være selvstændig, for hende er det et meget emotionelt øjeblik, og masser af tanker og refleksioner kører igennem hovedet. Vi hører om hovedpersonens tanker og følelser, hvilket gør det til indre-synvinkel og personbunden fortæller, da vi kun har adgang til én persons tanker og følelser.
Novellen starter ud i in medias res, hvor den nystuderende er på ro-tur sammen med hendes mor, moster, faster og onkel på hendes fødselsdag. Hun fylder nitten den samme dag, hvilket også er dagen inden hun skal flytte til Aarhus, for at studere. ”Søen var grå og mat, nede i den anden ende, henne ved skråningen med rigmandsvillaerne, var der en lys plet på himlen” (s. 1, linje 5-6). Dette symboliserer hendes følelser, grå er tristhed, og mat er hvad hun synes om turen hvilket er kedelighed. Den lyse plet på himlen er håbet om at kunne overleve gennem dagen, og om at hun vil kunne klare sig alene, i Aarhus. Det er ikke fordi hun ikke bryder sig om hendes familie, men det er fordi hun gerne vil have chancen for at vokse. Det er som om hun er frustrerede over at hun på den ene side elsker dem, men på den anden side gerne vil forlade dem, hun skælder mellem to personer. Hovedpersonen har blandede følelser, hun vil gerne være ”gammel”, og føler sig ikke tilpas hos de unge. Men alligevel virker det som en lettelse for hende at hun skal flytte, da det giver hende plads til at vokse som person.
Det er gratis at oprette en konto