Metaller er faste grundstoffer med en lang række egenskaber. De er ofte skinnende (kan få metalglans) og kan bøjes, smeltes og presses (formbart) og lede varme og elektricitet. Derfor bruges metallerne til mange forskellige ting, enten alene eller i såkaldte legeringer (legering er en blanding af metaller f.eks. zink+kobber=messing og tin+kobber=bonze) Det kan også gå på ikke metallisk form (ionform) ved oxidation (korrosion=rust (Jern + vand + oxygen) el. kobber ir). F.eks. Na ? Na+. Alle metaller med undtagelse af kviksølv er også fast ved stuetemperatur. Det er dog ikke alle metallerne, der har alle egenskaber. Derfor bruges metallerne ofte i legeringer. Dermed opnår materialet helt nye egenskaber. To bløde metaller kan for eksempel godt blive hårde, når de blandes, fordi de indbyrdes reagerer sådan. Metaller er også delt op i ædle og uædle metaller (uædle – til venstre for H i spændingsrækken Ædle – til højre for H i spændingsrækken).
Elektrongas:
Teoriafsnit:
I metaller er alle atomer ioniserede og det er disse ioner, der danner et krystalgitter. Ionerne er positive. De overskydende elektroner "flyder" rundt i krystalgitteret som var de atomer i en gas, der befinder sig i en beholder, hvis vægge er krystallens sider. Det er disse elektroner, der danner elektrongassen. Det er elektrongassen, der giver metallerne deres særlige egenskaber som elektrisk ledningsevne, varmeledningsevne, at det er lysreflekterende og at det er formbart.
Det er gratis at oprette en konto