Fokusset er ungdomssprog. Er Niarns hårde raptekster med til at ”forværre” unges sprog, og leder de direkte til flere voldshandlinger hos de unge? Eller afspejler Niarns tekster blot den verden unge lever i, og er Hanne Vibeke Holsts anklager dermed bare udtryk for, at hun tilhører en anden generation, der ikke forstår sig på nutidens unge?
Hanne Vibeke Holst argumenterer for at Niarn skader det danske sprog, ved at bruge sexistiske og nedladende ord i sine rap tekster. Hun mener at de unge ikke kan lukke af overfor hans skadelige sprogbrug, og at de tager den til sig og selv bruger den. Det mener Niarn ikke, Hanne har ret i, idet han hævder at unge i forvejen har kendskab til de ting han rapper om.
Det overbevisende ved Niarns argument er, at rappere ikke sidder derhjemme og finder på nye ”hårde” ord. De opstår i samfundet – blandt de unge. Dog kan det ikke afvises, at han som en rapper mange unge lytter til, kan være med til at sprede de ”hårde” ord. Hun nævner at han ikke er alene om ansvaret, men deler det med andre rappere, og med hensyn til spredningen af ”hårde” ord er jeg enig med hende. Hendes argument om at han opildner unge fyre til at være sexistiske og dyrke en destruktiv machoidentitet er jeg til en vis grad enig i. Nogle fyre kan opføre sig respektløst overfor piger, fordi de har fået et indtryk af at det er sejt. Men mon ikke de fleste mener det for sjov, når de udtrykker ting som ”shake din booty” eller ”gå ud i køkkenet hvor du hører til”. Det er ikke kun i Niarns raptekster kvindediskriminerende ord og udtryk bliver brugt, men det er generelt noget, der er blevet mere almindeligt i samfundet. I alvorlige situationer er det blevet mere normalt at kalde hinanden for skældsord, samtidig med at der også er opstået flere nye skældsord. Og selvom det er blevet mere almindeligt at blive kaldt for ”luder” eller ”so”, kan det godt virke stødende. På den måde kan jeg godt sætte mig ind i Hanne Vibeke Holsts bekymring omkring Niarns indflydelse på det danske sprog. Dog synes jeg også at det er vigtigt at huske på, at fordi de ord Niarn bruger i sine tekster er de samme som bruges blandt unge, er det ikke ensbetydende med at handlingerne i hans sange afspejler virkeligheden. I langt de fleste tilfælde gør de efter min mening ikke.
Det er gratis at oprette en konto