Analyse af novellen 'Tiden blev aldrig vores'

Tiden blev aldrig voresSå gik hun langsomt hen til sovekammerdøren og åbnede den: der lå den – fin og køn – hendes balkjole. Og med hovedet nede i det hvide tykke tæppe græd hun så bitterligt, så bitterligt - - over den ungdom der var forbi. Denne novelle handler om 2 piger, Emma som er den ældste og Antonie som er den lille, der bor med deres enke mor. Emma er følsom, svag omsorgsfuld og hun vil allerhelst gerne være lærerinde. Antonie der i mod, har ikke andre håb end at komme til bal. Moren har denne forventning at hendes to små piger, skal blive gift og have en familie. Men intet at dette går som det skal. Tekstens tema er bl.a. kærlighed, sorg, drama og familie. Det ser man specielt når Emma, som er den ældste af de 2 piger, begynder at græde på vej hjem fra præstefruen og den lille Antonie ved ikke hvordan man trøster, så hun sætter sig med hendes søskende hoved i mellem hendes hænder og begynder at græde sammen med hende. Drama og sorg ser man da familien er hjemme hos præstefruen og hun siger, ”Den lykke – den nyhed, at tænke sig: Vores Otto har forlovet sig… Og et parti… men, lille Emma dog, en kage- ja, ja…” her overvælder sorgen Emma, da hun var forelsket i Otto og havde denne her forventning om at de 2 skulle da giftes. Det ved man da man læser sætningen: ”men, lille frøken Emma dog, en kage- ja, ja”. Det fortæller os at Emma bliver meget rørt over situationen, og præstefruen prøver på en måde at trøste hende med en til kage. Allerede der har vi vores første vendepunkt, nemlig forventningen og få en familie, med at han bliver gift med en anden så det kommer ikke til at ske. Efter det satser familien på Antonie. Nu er det hende der skal have succes, nu når det ikke lykkedes for Emma. Det andet vendepunkt, ser vi først til allersidst i teksten, hvor vi får af vide at Antonie ikke må komme med til ballet. Familien har kæmpet for at få kjolen færdig, så Antonie kunne komme til bal når hun blev gammel nok. Men nej, Præstefruen nævner at hun rigtig gerne må komme ned og kigge, men hun ikke lov til selv at danse. Nu var pigerne blevet 30 og 34. Otto var blevet gift med en anden pige, end Emma. Og Antonie fik ikke lov at komme til det bal hun havde drømt om hele sin barndom. Succes er i hvert fald ikke noget der bryder frem i denne tekst. Denne tekst har også en masse modsætningsforhold som, ung/gammel, høj/lav status, forventning/skuffelse, gift/ugift. Teksten giver også indtryk i den sociale status for den lille familie som er lav. De har ingen forsørger. Miljø i denne tekst er meget gammelt og ude på landet. Fortællertypen i denne tekst er lidt svær. Fordi det kan være en 3-personsfortæller fortæller, da personen ikke er tilstede men oplever alt oppe fra, altså at man ser tingene som man kunne se dem i fjersynet. Samtidig også en alvidende fortæller da man også hører om hvordan personerne har det. Den er svært syntes jeg, så jeg ville ikke kunne vælge en af dem til denne tekst. Budskabet i denne tekst er helt sikkert at man skal bruge sin tid fornuftigt. Især sin ungdom. Nyd den mens man har den og lad vær sidde og vente på at kærligheden kommer til en. Man kan gå ud og kæmpe for kærligheden, når man bliver lidt ældre, hvis det er det man gerne vil. Hvis man gør det for tidligt, glemmer man at være ung. Ungdommen forsvinder hurtigt og pludselig er alt tiden gået og man er blevet gammel og har hverken haft en ungdom eller fundet en kæreste, man vil være sammen med længe nok til at stifte familie. Denne åbne slutning slutter af med de 3 linjer, jeg har valgt som indledning, som jeg syntes beskriver budskabet rigtig godt.