Analyse af Emil Aarestrups digt 'Angst'

Digtet ”Angst” hører ind under den lyriske genre, det kan man primært se ved at der er mangel på handling i digtet. Formålet er at vise følelser, og der er rytme. Rimene i dette digt giver rytme med at det sidste ord i vers 2 og 4 i begge strofer rimer, det er vist som et ABCB rim.

Der er mange symboler i Emil Aarestrups digt: "Hold fast, imens dit hjerte/ endnu har blod og varme"( strofe 1, vers 3-4) netop fordi der er så mange symboler, er det svært at tolke digtet i en helt bestemt retning, da alle symbolerne kan tolkes på flere forskellige måder. Ordet ’hjerte’ bliver ofte tolket som at have noget med kærlighed at gøre, jeg har dog ikke valgt at forbinde det med kærlighed som sådan, men som et symbol på liv. Min tolkning er at digtet går ud på, at man skal leve livet mens man stadig er ung, fordi det vil have en ende: ”Hold fastere omkring mig/ med dine runde arme”(strofe 1, vers 1-2) ’runde arme’ er et symbol på ungdom, som i modsætning til gamle, tørre og rynkede arme, så er disse fyldige, unge og sunde.

Hele første strofe virker meget livsbekræftende, da der jo bliver talt om et bankende hjerte, hvorimod der i den anden strofe bliver lagt en mere trist stemning, ved at strofens indledende sætninger er:” Om lidt, så er vi skilt ad,”(strofe 2, vers 1) der bliver det fremlagt at man skal huske at livet har en ende. Jeg har valgt at se hele digtet, som om at det er livet der nærmest snakker til mennesket. Derfor er det nu livet der snart bliver skilt fra mennesket døden. Der bliver gjort opmærksom på at døden er uundgåelig: ”Om lidt er vi forsvundne,/ som boblerne i bækken.”(strofe 2, vers 3-4) boblerne i bækken forsvinder altid når vandet står stille, det vil sige når der ikke er liv i bækken. Hvis vi siger at boblerne symboliserer os, og bækken symboliserer livet, så siger sætningen jo bare at vi forsvinder når vi ikke var mere liv at tage af, og at det er nødt til at ske på et tidspunkt. Det samme er tilfældet ved den første del af strofen: ”som bærrene på hækken.”(strofe 2, vers 2) hvor bærrene altid vil falde af hækken når de rådner, det er naturens gang, ligesom det er livets gang at vi ”falder af” når vi ”rådner”, hvis vi tolker den som at bærrene er et symbol på mennesket.