DNA blev første gang beskrevet i 1869 af en schweizisk kemiker som hedder Johann Friedrick Miescher. DNA er dét der gør os unikke. Det er det som fortæller hele kroppens celler om hvad de skal gøre. DNA er forskelligt fra person til person medmindre man har en enægget tvilling. Én af DNA’s unikke fordele, er DNA fingeraftryk. Det kan bruges lige fra at finde ens biologiske mor og far, til at finde en sindssyg voldtægtsmand. Det kan også være med til at bevise uskylden ved en mistænkt person. DNA har samme kemisk sammensætning hos alle personer, forskellen er bare rækkefølgen af basepar. Basepar består af en sammensætning af byggesten, som hedder nucleotider. Et nucleotid er lavet af en sukkerring der hedder deoxyribose, en fosfatgruppe og en base. Hver person har sin egen genetiske kode i cellerne. Mennesket har 46 kromosomer, hvor halvdelen er fra den biologiske far og den øvrige halvdel fra den biologiske mor. Halvdelen af et barns DNA er således fra ens far og ens mor, og 25% er fra bedsteforældrene. Umiddelbart ligner kromosomerne hinanden, men ser man nærmere på dem kan man godt se forskel. Kromosomerne findes i par. Der er 23 par kromosomer hos mennesket. Kvinder har 46 kromosomer som er ens to og to, altså også kønskromosomerne (XX). Hos mænd er de 44 kromosomer ens to og to, mens de sidste to kromosomer som kaldes kønskromosomerne er 2 forskellige, nemlig X og Y.
Det er gratis at oprette en konto