Døden i børnelitteratur og medier: analyse af 'Farlig Fiktion'

Døden er et af de mest relevante emner vi mennesker kan blive konfronteret med. Det er med sikkerhed den eneste ting vi mennesker har tilfælles, og dermed den kraft som kan skille os mennesker ad. Døden er et at de mest relevante emner, vi bliver alle på et eller andet tidspunkt udsat for den, uanset om vi vil det eller ej. Så burde det ikke være et begreb, som børn og unge skal vide lidt om? Døden er noget vi alle går og overvejer og tænker på, vi kommer til at opleve døden enten i vores familie eller i vores omgangskreds, og en skønne dag bliver det endda vores egen tur. De fleste børn og unge har prøvet at miste et familie medlem, og gået den sorg igennem, og alligevel er det et af de største tabuer i vores moderne samfund. Rundt omkring i verden bliver børn og unge udsat for at stå ansigt til ansigt med den hårde virkelighed, nogle steder er det næsten dagligdag at se folk dø, dø af sult, i krig eller sygdom. Men vi i vores moderne samfund kan ikke tolerere at se sandheden i øjnene. Hvorfor ikke det?

”Farlig Fiktion”, en tekst fra Weekendavisen den 27. februar 2009 skrevet af Damian Arguimbau, hvor forfatteren redegør for hvorfor børn har brug for at møde død, sorg, glæde, ægte følelser, i børnelitteraturen. Arguimbau tager debatten op, fordi en ny børne-tv-serie havde fået flere forældre op af stolen. I serien Mille, dør Milles bedste veninde, Marie, i et trafikuheld. Serien blev sendt kl. 19.30 i den bedste sendetid, men det dramatiske første afsnit med det trafikdræbte barn gav anledning til kritik og sure læserbreve. DR som havde markedsført serien som værende en familieserie, blev efterfølgende nød til at flytte afsnittene til et udsendelsestidspunkt, hvor mindre børn erfaringsmæssigt ikke ser fjernsyn alene. Hvorfor er der stadig i vores moderne samfund dele af befolkningen, som mener, at vi ikke skal lade vores børn se død på tv? Døden er en ting, der vil berører os alle uanset hvor godt vi har det, eller hvor mange penge vi nu end tjener. Man kan desværre ikke købe sig til et sorgløst liv, hvor man ikke behøver at blive konfronteret med døden. Hvorfor skulle man ellers være så opsat på at pakke børn og unges forestillinger ind, om at hvis bare man klare sig godt her i livet, så kan intet gå galt?