Oplysningstiden var 1700-tallets store idébevægelse i Europa. Perioden kendetegnes ved troen på menneskets fornuft, frihed og evne til at skabe fremskridt gennem viden og videnskab. Den satte spørgsmålstegn ved gamle autoriteter som kirken og kongemagten og lagde grunden til det moderne, demokratiske samfund.
Samfundet
Samfundet var under forandring. Middelalderens feudale strukturer blev gradvist udfordret, og et nyt borgerskab voksede frem gennem handel, uddannelse og læsning. Kirken og adelens magt blev svækket, mens videnskab, rationalitet og uddannelse fik større betydning. Tanken om menneskets rettigheder og samfundskontrakt blev centrale.
Nationalt (Danmark)
I Danmark blev oplysningstankerne især udbredt i anden halvdel af 1700-tallet. Kong Frederik 5. og senere Christian 7. havde rådgivere som Struensee, der forsøgte at gennemføre reformer inspireret af oplysningens idéer – fx pressefrihed, sundhedsreformer og undervisning. I 1780’erne og 1790’erne blev der indført landboreformer, og stavnsbåndet blev ophævet i 1788 – alt sammen i oplysningstidens ånd.
Internationalt
Oplysningstiden havde centrum i Frankrig, men spredte sig til hele Europa og Nordamerika. I Frankrig banede den vej for revolutionen i 1789, og i Nordamerika inspirerede den den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) og forfatningen (1787). Tænkere som John Locke, Voltaire, Montesquieu og Rousseau satte spørgsmålstegn ved absolutte magter og foreslog i stedet frihed, tolerance og folkesuverænitet.
Det er gratis at oprette en konto