Titel: Titlen er et eksempel for de to mennesker der er men i novellen. De er også meget lykkelige i starten af novellen, men må indse, at det ikke blive ved. Til sidst kan de finde sammen igen, så på den måde, måtte de vente på deres lykke. Så lykken blev holdt inderst inde og kom ud til sidst.
Resume: Det er en ungkarl og en pige, som bliver meget glade for hinanden, men kan ikke blive sammen da pigen vælger, at stole på sine forældres mening, da de ikke mener, at manden (Marinus), ikke var kristen nok til hende. Hun bliver gift med en gammel mand, som dør nogle år senere, så ingen af dem blev lykkelige. Til sidst møder de hinanden igen.
Det forgår i et landmiljø.
Måske kunne det forgå i 1930’erne.
Personer: Marinus: Han er en lidt sær mand der bor for sig selv ude på landet. Han var kun 25 år da han fik ejendommen. Side 92 linje 18 ”Han snakkede for højt, han markerede sit vid for kraftigt, han lo med sig selv.”Han er en flot mand. Side 93 linje 35 ”han var noget af en adonis, høj og rank, med et stort mørkt glansfuldt hår, og med smukke varme blå øjne.” (adonis: en græsk gud, som er berømt for sin skønhed)Han bliver forelsket i Ellen som er almindelig af udsende. Side 93 linje 48 ”Hun vidste udmærket, at han var smukkere end hun”. Ellens forældre var kristne, det mente Marinus også han var, men dog ikke i så stor en grad. Side 94 linje 27 ” Han var ikke just en missionærmand, som disse folk, men en kristen var han da”. (Missionærmand: udsendt af kirken for at sprede religiøs tro og meninger)Han er forelsket i Ellen, som han har mødt hos naboen.Som sagt er han 25 år, da han får gården, og da forældrene kommer på besøg er han 30 år og til sidst i historien er han 50 år. Ellen: Hun bor hos sine forældre. Er blevet opdraget MEGET religiøst. Lidt forsigtig pige. Hun bor i en by nordpå. Hun arbejder som ekspeditrice i den pågældende by.Hun var hverken smuk eller grim. Side 92 linje 35 ”Ellen var ingen skønhed, hun var ret almindelig af udseende, men hun var så bedårende kvindelig og naturlig”. Hun er forelsket i Marinus, men hun gifter sig med en gammel mand, da han er mere kristen, og forældrene mener han er bedre til hende. Ellens forældre: Ellens forældre er MEGET kristne. De mener, at det er en synd, at bande. Side 94 linje 32 ”Ja undskyld jeg taler om det, men vor datter lyver aldrig det kan jeg sige med sandhed, og da vi spurgte hende om, hvordan de var i deres daglige færd, i alle de mange tilsyneladende små ting, så kunne hun ikke fortie for os, at de nu og da….ja bandede”.Side 95 linje 2 ”Ikke for min skyld, ikke for Ellens skyld, men for Guds skyld skal de holde op med at bande. De mente også, at det var en synd at gå på jagt om søndagen.Side 95 linje 31 ”Nå, de går på jagt om søndagen unge ven”.
Det er gratis at oprette en konto