Et af de spørgsmål som vi i al tid har stillet os selv og hinanden er, hvad nu hvis vi ikke er alene? Hvad nu hvis vi bare er endnu en beboet planet i universet, og hvad vil vi gøre den dag, vi står ansigt til ansigt med det fremmede? Først og fremmest ville man nok finde ud af, om det er fjendtligt eller venligt, og her tænker jeg ikke på hjerteløse rumvæsner, der vil overtage jorden, som mange film jo ellers viser, men mere omkring, hvad vi så skal gøre. Nej, jeg tror, der er liv et sted langt derude i, hvad der synes at have ingen ende, men det er der et sted. Det er højst sandsynligt bakterier eller mikroorganismer, man finder en dag, men hvis vi finder det, så kan man som det næste spørge sig selv, ”Hvad hvis der er andet intelligent liv?”
Det er nogle af de spørgsmål, jeg kan fange mig selv i at spekulere over, når jeg for eksempel cykler i skole eller tager bussen. Det er på de tidspunkter, hvor man ikke tænker ”mig”, men hvor man i stedet tænker, hvad nu hvis vi ikke er alene? Og selvom det ikke som sådan er en del af vores hverdag, så tager alle mennesker på et eller andet tidspunkt stilling til, hvad de tror på, og hvad de ville gøre, hvis det var dem, der fandt liv i rummet. Det er et spørgsmål, der ligger så dybt i os. Om det er fordi, vi er bange for, at der kommer nogen og eliminerer jorden, eller om det bare er noget, vi tænker over, når vi kigger op på den fantastiske stjernehimmel, ved jeg ikke.
Det er gratis at oprette en konto