”Der er ingen grund til eksotisere, endsige dæmonisere, det som nogle kalder "perkerdansk".”
Sådan indleder Pia Quist, der er forskningsassistent ved Nordisk Forskningsinstitut, sin artikel Perkerdansk og rinkebysvensk. Artiklen handler om det Pia Quist foretrækker at kalde multietnolekt, men som hun har skrevet, er der ikke noget korrekt ord for den slags sprog endnu, men der er mange variationer af, hvad folk vælger at kalde det, nogle kalder det perkersprog, andre wallahsprog. Det er langt fra første gang vi hører om multietnolekt i sprog, vi har hørt det før, allerede i år 1980 i Stockholm, hvor nogle snakkede det de kaldte rinkebysvensk.
Pia Quist skriver: ”Her kaldte brugerne selv deres sprog for rinkebysvensk, hvilket i en dansk kontekst kan oversættes til noget i retning af ishøjdansk eller måske nørrebrosk.”.
Uddrag fra opgaven
Perkerdansk er slet ikke så unormalt ”Der er ingen grund til eksotisere, endsige dæmonisere, det som nogle kalder "perkerdansk".”Sådan indleder Pia Quist, der er forskningsassistent ved Nordisk Forskningsinstitut, sin artikel Perkerdansk og rinkebysvensk. Artiklen handler om det Pia Quist foretrækker at kalde multietnolekt, men som hun har skrevet, er der ikke noget korrekt ord for den slags sprog endnu, men der er mange variationer af, hvad folk vælger at kalde det, nogle kalder det perkersprog, andre wallahsprog. Det er langt fra første gang vi hører om multietnolekt i sprog, vi har hørt det før, allerede i år 1980 i Stockholm,
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang
