Radioaktivitet: partikler, halveringstid og forsøg

Radioaktivitet

Indholdsfortegnelse:

Forsøg:

Flammefarve forsøget

Baggrundstråling

Alpha-Partikler

Beta-partikler

Gamma-partikler

Halveringstid og terninger

Kød bremser ioniserende stråler

Bestrålede fødevarer

Processtyring med beta-stråler

Gode ting at huske

Flammefarve forsøget

I flammefarve forsøgte undersøgte vi, hvilke flammefarver forskellige salte får, når de bliver opvarmet. Vi brugte saltene Kobber Cu, Natrium Na, Calcium Ca, Kalium K og Barium Ba.

Saltene får forskellige farver, når vi opvarmer dem under flammen, fordi elektronerne hopper til en skal længere ude, pga opvarmningen, hvor den så bliver exciteret (er i en ustabil tilstand). Når elektronen så hopper tilbage, har den fået noget energi, og det bliver afgivet i form af lys, så det er de farver vi ser. Lyset, der er energi, kaldes for fotoner, og det er den mindste lysmængde der findes, og lyset farve afhænger af energiforskellen mellem banerne.

Den her teori kommer fra Niels Bohr, som fandt ud af, at elektronen omkring kernen kunne befinde sig i forskellige afstande til kernen, altså skallerne. Han begyndte at tænke disse tanker, fordi Rutherford i 1911 fandt ud af, at atomer har en ‘sky’ af elektroner, der cirkulerer rundt om en tungere positiv kerne. Han fandt også ud af, at kernen er 1000 gange mindre, end selv atomet, hvilket betyder, at en stor det af atomet er tomrum. Rutherford studerede hos Thomsom, der i år 1900 opdagede elektronen. Han opdagede også, at elektronen er 1/1836 del af protonen/neutronens masse. Han fandt også ud af, at elektronen har en negativ masse. Dengang forestillede han sig, at atomet består af et positivt ladet materiale med negative elektroner spredt inde i det positive. Han forestillede sig det som en rosinbolle. Den første model der blev lavet for atomer, blev lavet i 1803 af Dalton, og han opfattede atomer som massive genstande, lidt ligesom billardkugler. Den allerførste, der officielt tænkte tanker om atomer er Demokrit, der levede for mere end 2400 år siden. Han kaldte det for ‘atomos’ der betyder udelelig. Demokrit havde en teori om, at alting kan deles i stadig mindre stykker, men kun indtil man når en nedre grænse. De mindste opnåelige stykker kaldte han for atomer. Hvilket hænger godt sammen med, at ordet atomos jo som sagt betyder udelelig.