Familiens funktion og betydning i det senmoderne samfund

Tabel 1 – børn i daginstitution eller dagpleje pr. 100 børn i aldersgruppen

I tabel 1 ses en generel stigning i antallet af børn i 0-5 års alderen der bliver sendt i daginstitutioner. Dette er i overensstemmelse med Giddens udtryk ”udlejring af sociale relationer”, overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund, et karakteriserende punkt for det senmoderne samfund er øget dobbeltsocialisering som tabel 1 er et eksempel på. I tabellen kan vi se at stigningen er højst i aldrende 1 og 2, i årene 1973-2012 er der sket i stigning på 72%. Alt i alt kan man se en stigning i alle aldre fra 1973-2012. Det er dog forskelligt gennem årene hvilken alder børnene er, da forældrene sender deres børn i en daginstitution. Ifølge tabel 1 kan man se, at i år 1990 og år 2000 blev flest børn i alt sendt i daginstitution eller dagpleje i de forskellige aldre, et klart tegn på senmoderniteten. En udvikling som allerede tog fat i forbindelse med Rødstrømpebevægelsen i 1970, en kamp for ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i hjemmet som på arbejdsmarkedet. Der var dog stadig traditionelle familiemønstre, med hjemmegående mødre.

Tabel 2 – Opdragelsesværdier i Danmark

I tabel 2 ses hvilke opdragelsesværdier forældrene har lagt vægt på igennem årene 1981-2008 hos 1000-1500 individer de enkelte år. i 2008 prioriterede 87 procentpoint af forældrene at tolerance var den vigtigste opdragelsesværdi. Dette stemmer i overensstemmelse med overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund, for med øget tolerance øges refleksionen. Overordnet set er der flere forældre der prioritere de første 6 værdier, mens de sidste 5 er prioriteret af få og ser gennem overgangen markante ændringer; sparsommelighed har en mærkværdig ændring. Fra årene 1981-2008 er prioriteringen af denne værdi faldet med 7 procentpoint (fra 16 til 9 procentpoint). Dette kan være grundet den velfærdsmodel Danmark besidder, hvor tolerance, selvstændighed, omtanke og gode manerer er de højst prioriterede og at være i stand til at reflektere over sig selv i det individualiserede senmoderne samfund, hvor børn og unge bliver dobbeltsocialiseret i tidlig alder og de derved øger individualiseringen og selvstændighed.