Analyse af Irene Holm – Hermand Bang Historien starter in medias res med en præsentation af novellens hovedperson Irene Holm, som er danselærerinde og forhenværende ballerina på Det Kongelige Teater. Resten af novellen foregår med en del flashbacks i form af hovedpersonens minder. Historien er naturligt opdelt i tre afsnit, som beskriver Irene Holms på sin vis udvikling. Det første afsnit indeholder en grundlæggende beskrivelse af hendes person, som hun fremstår, da hun ankommer til byen: ”Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, og gamle Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt.” (s. 1). Man får et billede af en lille grå mus - en kvinde der er stædig, ensom og gammel og har været det i mange år. I andet afsnit har hun fået gang i danseundervisningen og i takt med, at flere og flere melder sig til hendes timer, og der kommer publikum til hendes dansetimer, liver hun gradvist op. Ydermere får man i dette afsnit mulighed for at danne sig et billede af Irene Holms fortid gennem en række flashback, der mest af alt fortæller om braste drømme, ensomhed og stædighed, og det er tydeligt, at Irene ikke har mange, for ikke at sige ingen, succesoplevelser i bagagen. Med dette i baghovedet læser man tredje afsnit, hvor historien vender i et afdansningsbal, hvor hun endelig får mulighed for at opføre ’den store solo’, hvilket er, hvad hun altid har drømt om. Uheldigvis går det galt ved, at hun lader sig rive med og ender med at falde, og allerede dagen efter er hendes ting pakkede, og hun forlader byen i samme underkuede og ensomme tilstand, som da hun ankom.
Det er gratis at oprette en konto