Du kommer for sent

Velkommen til TV avisen mit navn er Rasmus Brohave. Aftenens tophistorie: en 15 årig dreng har reddet planeten fra en meteor. Med mig i studiet har jeg Jonas Jensen, og Jonas fortæl mig hvordan gjorde du? Jeg opfandt en Lazar stråle der kunne ødelægge den. Det må jeg sige Jonas, du er en sand heeeeel…

Bib bib bib. Klokken var 08:13. Det er ikke en god ide at udsætte sit ur tænkte Jonas. ”Du kommer for sent igen” sagde læreren surt, da han endelig kom over i skolen. Sådan var det med Jonas, han var altid for sent på den. Det havde været det sammen hele Jonas liv. Ikke så meget det med at komme for sent, men mere det med aldrig rigtig være god nok. Han tænkte en gang i mellem på hvordan hans forældre havde det med ham. ”Jeg kom vel bare for sent da man skulle vælges lit liv” tænkte han. Jonas var aldrig den populære, vidste ikke hvad han ville og var generelt bare forvirret. Forvirret over hvad gud dog ville men den skabning han havde skabt. Var der bare brug for stakler så de andre så stærkere ud? Han havde ikke rigtig nogen venner og pigerne stod hel og ikke i kø for ham. Det eneste lyspunkt i hans dag var Ida. Hun var den smukkeste, sødeste og mest forstående pige på hele skolen syndes Jonas. Hendes lange mørke hår var det eneste der fik han til at stå op om morgenen. Dagen stred frem stille og roligt, uden Jonas enlig fik gjort det han kom for. Ham skulle invitere Ida med til skole ballet. Jonas spekulerede hele dagen på hvad han nu skulle sige. ”Ida vil du med mig til ballet… nej ikke det. Jeg inviterer dig hermed til ballet… NEEJ. Vil du være min ledsager til skolens bal?... Nej altså”, Hvorfor skulle det være så svært at snakke med hende. Endelig fik Jonas samlet mod til at gå hen og snakken med hende, men hun stod jo self. Men alle sine veninder. ”I.. i.. Ida?” Fik han stammet sig frem til. ”Ja?” svarede hun. Jonas fik Ida til at rykke lidt væk fra klikke så han kunne spørge hende, ”Vil du tage til skoleballet med mig?”. Ida måtte lige snakke med sine veninder først. Efter hun havde snakket med sine veninder lidt kom hun tilbage, ”ja det vil jeg gerne” sagde hun ”vi ses på fredag”. Jonas nikkede og prøvede at holde begejstringen inde i sig selv, endelig kig det godt for ham. Det første han gjorde da han fik fri var, at gå ned i banken og hæve alle sine penge. Med pengene købte han det flotteste jakkesæt han kunne find og fik bestilt en stor bukket med de fineste blomster til Ida. Dagen efter i skole ringe klokken og det var tid til frikvarter. Jonas skulle over og snakke med Ida, det var en lettelse fordi Jonas havde været i gruppe med Shelda i timen. Shelda var skolens mest irriterende pige, larmede altid og så lugtede hun. Nok om det, Jonas gik hen mod Idas klasse. Jonas fik øje på Ida, ”Hej Ida, hvad tid skal jeg hente dig i morgen?”. Ida mente at kl. 19:30 var et fint tidspunkt og forklarede hvor hun boede. Jonas skrev det ned på en lille notets blok Fredag 19:30 grangårds vej 37. Torsdagen gik uden noget postyr. Da det endelig blev fredag glædede Joans sig hele dagen, i dag skulle det ske. Efter skole susede han ned til blomsterhandlere og fik en smukke buket, den duftede så utrolig skønt. Timerne inden han skulle hente Ida gik på at gøre sig klar og se pæn ud. Jeg han havde både været i dag, brugt parfumé, redt hår, strøget skjorte og meget andet. Tiden var endelige kommet, han skulle af sted. Gå turen var lang, men det gjorde ikke noget fordi han i sådan et godt humør. Endelig var han foran døren, han tjekkede tøjet og tog buketten frem. Bank bank bank. Døren gik op og i døråbningen stod en grim pige i sine gamle lasede jogging bukser, Shelda. ”Hvor er Ida?” spurgte han forsigtigt. Shelda anede ikke hvad han talte om, Ida var aldeles ikke i hendes