Jeg vågner op, har den værste hovedpine, har det som om der er en der har stået med en hammer, og bare slået mig i hoved. Jeg kan næsten ikke huske, noget af det som er sket. Det eneste jeg kan huske, er at pilotens stemmer over højtalerne, der sagde der ville komme noget tumult, og at vi skulle tage vores sikkerheds seler på. Derefter kan jeg huske at der kom en hel masse tumult, og kufferterne begyndte at falde ned. Det sidste jeg kan huske, er at jeg fik en ret så stor kuffert lige i hoved, og så besvimede jeg….
Jeg kan ikke komme nogen steder, jeg er fanget under en masse sæder, tasker og vragdele. Jeg begynder hurtigt at få det klaustrofobisk, og vil bare ud her fra! Jeg begynder ligeså stille at kunne mærke luften blive tungere og tungere, for hvert minut jeg er fanget herinde. Det bliver bare mere og mere ubehaget, jo længere tid jeg er her. Jeg bliver ved med at råbe om hjælp, det føles som om ikke hører mig, som om jeg er blevet forladt. Men så da jeg er ved at opgive håbet, hører jeg en mand sige:
Manden ” Hvor er du, skal du have hjælp?”Mig ” Ja, jeg er fanget under en masse sæder, og kan ikke komme ud!” Manden ” Vent, jeg løber lige hen, og henter noget hjælp”Mig ” Okay, men skynd dig, jeg har det ikke så godt herinde”Mine tanker ”Det føles som en evighed, men i virkeligheden, går der kun fem minutter, og så er han tilbage, med tre andre mænd”Manden ” Så, nu har jeg hentet hjælp, og nu skal vi nok få dig ud i en fart!”Mig ” Tusind tak”Manden ”Ræk mig din hånd nu, så kan jeg godt trække dig op”
Det er gratis at oprette en konto