Mønsterbrydere

Mønsterbrydere er ikke specielle mere. I Sociologien er en mønsterbryder en person som på en positiv måde bryder en social arv Dette kan bl.a. ske ved at få længere uddannelse end familien, eller bryde anden negativ arv i familien. Men sådan er det slet ikke længere mener direktøren, Lars-Henrik Schmidt for GNOSIS, som er et forskningsinstitut, og Claus Hom Prodekan fr DPU ved Århus universitet. Kilde http://www.information.dk/190210 Dei mener at en mønsterbryder ikke nødvendigvis længere er en der vil mere og nå længere end deres familie De mener også at begrebet bliver misbrugt, da der er flere og flere som vil fortælle om deres mønsterbrud I dette tilfælde DR2 programmet Mønsterbryder. I følge dem har ordet mønsterbryder fået en anden betegnelse Det er nu bare personer der på den ene eller anden måde bryder ud Det at ' få en studentereksamen' eller blive den første student i familien er blevet et emblem for mønsterbrydere.

En mønsterbryder kan være en som er født af u-uddanede forældre, som tager en vidergående uddannelse. Mønsterbryderen går derfra fra dårlig kulturel kapital til god kulturel kapital. Ved at opnå en vidergående uddanelse er der også en større chance for at mønsterbryden får et bedre job end f.eks. en ufaglært. Ved at få et bedre job opnås der en bedre løn, derfor får Mønsterbryderen en god økonomisk kapital. Der argumenteres i artiklen for at den den typiske mønsterbryder måske har forandret sig. Idet at moderne mønsterbrydere leverer med andre ord flere og flere mere og mere ligegyldige beretninger om alle mulige brud i deres liv, bare beretningen om disse brud, er gode nok til DR2 programmet som kritiseres i artiklen. Et følge af dette kan være at mønsterbryderne ikke solidarisk eller privat anerkendes for deres kamp, men nærmest ignoreres, fordi disse mønsterbrud bliver en ligegyldig norm. Anerkendelse af individet er forudsætningen for sammenhængskraften. og i vores samfund betragtes individet selv som ansvarligt for at lykkes med sit liv, og lykkes det ikke, vendes manglen på succes indad til selvbebrejdelse. Dette er ifølge Honneth forklaringen på et stigende antal depressioner.ii -