Uddannelsesvalg og sociale klasser

I det moderne samfund spiller unges valg af uddannelse en afgørende rolle for både deres personlige udvikling og samfundets fremtid. Uddannelsesvalg kan påvirke ikke kun individets karrierevej, men også samfundsøkonomien og sociale strukturer. I denne sammenhæng er det interessant at undersøge de faktorer, der påvirker unges valg af uddannelse. Og det vil jeg gøre ved brug af bilag B1 og B2, for at se hvorvidt de forskellige sociale klasser påvirker de unges karakter og karriervalg. I bilag B1 er der gjort brug af den kvantitative metode hvor vi får store besvarelse fra spørgeskemaer, hvilket gør at vi får et større of nemmere overblik over tallene. Men det er svært at vide hvorvidt folk har været ærlige og man får ikke uddybet svarene. Men det gør man i bilag b2, hvor der er brugt kvalitativ metode, hvor to forældre er blevet interviewet om hvorvidt de syntes deres børn skal have en uddannelse. Dette giver os få men tydeligere svar.

I Figur 1 og 2 er de fem sociale klasser defineret på ensartet vis, hvilket medfører, at hver klasse indgår i det samme interval. Figur 1 præsenterer karaktergennemsnittet i dansk og matematik blandt unge, kategoriseret efter deres sociale klasse. Generelt viser resultaterne en næsten ensartet præstation i begge fag på tværs af alle klasser, dog med en marginalt lavere præstation i matematik for den laveste klasse i forhold til dansk. En tendens synliggøres desuden, hvor en stigende social klasse korrelerer med bedre skolepræstationer. Ikke desto mindre registreres en mindre dykning mellem den højere middelklasse og overklassen, hvor førstnævnte opnår en snitkarakter på 8,5 i dansk og 8,9 i matematik, mens sidstnævnte opnår henholdsvis 8,2 og 8,6. I Figur 2 præsenteres uddannelsesniveauet blandt 30-årige, differentieret efter deres forældres sociale klasse. Analysen af denne figur afslører bemærkelsesværdige mønstrebrydere. Særligt i kategorierne "Uden for arbejdsmarkedet" og "Arbejderklassen" observeres, at mere end 50% opnår mønstrebryderstatus ved at erhverve sig en gymnasial eller lang videregående uddannelse. Imidlertid registreres i de højere middelklasse- og overklassekategorierne en anden dynamik, hvor omkring 15% repræsenterer negative mønstrebrydere, dvs., individer, der ikke formår at overskride grundskolen eller gymnasiet. På den modsatte side noterer man imidlertid mere end 60% af personer i begge klasser, der opnår mindst en mellemlang videregående uddannelse. Sammenligningen mellem de to figurer illustrerer klart, at social klasse udøver en signifikant indflydelse på skolepræstationer, hvor en højere social klasse har indflydelse på en bedre uddannelsesresultat. Denne konklusion antyder, at socioøkonomiske faktorer fortsat er afgørende for individuel uddannelsessuccess.