Jeg er ked af det. Jeg er ked af, at jeg troede du var død, og ikke undersøgte nærmere om rygterne omkring din død, talte sandt. Jeg er ked af, at jeg fandt en anden. Jeg er ked af, at selvom jeg troede du var død, ikke forblev din forlovede. Det var svært nok, at sige farvel første gang, men nu igen.
Jeg kan ikke Christian. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er det rigtige.
Aller helst vil jeg være med dig, men jeg er gift nu. Giftet bort til en anden mand. En anden mand jeg nu skal leve med for altid.Men Christian, jeg skylder at fortælle dig, hvad der gik til.
Det var søndag morgen. Jeg var gået ned for at købe en buket blomster, til din hjemkomst. Nede ved blomsterhandlen mødte jeg så Krista. Du ved, Poul som du var i krig meds kone, Krista.
Hun fortalte, at Poul var kommet hjem, og at han havde været hjemme i et par uge. Hun fortalte også at alle de hjemvente soldater, ville være kommet hjem nu. Med mindre..... De var døde.
Da hun fortalte mig dette følte jeg, at der blev stukket en kniv igennem mit hjerte, og den kniv blev derinde. Det gjorde så ondt! Jeg havde det forfærdeligt, og det næste lange stykker tid græd jeg mig selv i søvn, hver aften.
Det er gratis at oprette en konto