Der er isende koldt i venteværelset, men han er alligevel ved at dø af varme, der triller em sveddråbe ned ad hans pande og hen over hans kind. Han får pludselig rigtig ondt i maven, men ikke på samme måde, som han havde prøvet derhjemme før. Nej det var en anden måde den her gang, måske er det hans samvittighed. Han havde kun prøvet at have dårlig samvittighed en gang før.
Mathias har kun blikket, hen mod den lukkede dør. Tænk at Thomas sidder derinde og er i gang med at blive afhørt. Det er så uretfærdigt, Thomas har intet med det at gøre, men han kender ham godt nok til at vide, at han ville beskytte og dække over Mathias til hver en tid. Thomas er en sand ven, faktisk den eneste Mathias nogensinde har haft.
Pludselig går døren op! En høj spinkel betjent træder ud af lokalet, og efterfølgende kommer Thomas. Mathias rejser sig hurtigt op, han får hurtigt øjenkontakt med Thomas, Thomas blinker til ham, han prøver at give ham et beroligede smil, men Mathias kan tydeligt se, at han er bange og ked af det. Thomas er en sand ven. Mathias har altid gået meget op i hvad et ægte venskab er. Mathias har aldrig været i tvivl om at Thomas var betegnelsen for en rigtig ven. En ven der altid hjælper og beskytter en, lige meget hvad og selvom det ikke gavner en selv. Mathias kan mærke glæden strømme ud og rundt i sin krop af taknemmelighed for at have en bedste ven som Thomas. Pludselig siger betjenten Mathias navn, han kommer tilbage til virkeligheden og knuden i maven kommer igen.
Det er gratis at oprette en konto