Mathias kiggede ned på det beskidte gulv, der var en gammel plet af bræk. Han var sur på sig selv, over at han kunne være så dum, tænk på alle de uskyldige der nu var såret og endnu værre, døde.Tanken strejfede ham, om han overhovedet ville få sine penge, om politiet ville komme igen, og om selve bomben. Han kunne ikke få lyden ud af hovedet, lugten blev hængende, som om den ville følge ham resten af livet.
Mathias satte sig ind i bilen, det var en flot form for BMW. Han vidste dog ikke hvad for en, da han aldrig har haft penge nok til at interesse sig for det. Der var to andre mænd i et nydeligt jakkesæt, begge med pilotsolbriller på. ”Jamen, hej Mathias”, sagde den ene mand, ”godt du kunne komme” Mathias svarede nervøst, at han håbede de kunne finde ud af noget sammen. Han var så nervøst, og bange for at sige noget forkert. ”De har forhåbentligt ikke noget imod, at vi snakker på et motel?”, sagde den anden mand. Han havde lidt gråligt hår, der var sat, så det skulle se ud, som om han havde mere, end han virkelighed havde. Der var en lidt akavet tavshed. Mathias pillede nervøst ved sin krøllede skjorte. De kom frem til et motel, der lå ude midt i ingenting. Det var ikke vedligeholdt særligt godt. Mathias gik bare efter mændene, de kom ind på værelset, hvor der var en anden dør, der nok var til et badeværelse. De satte sig, Mathias på en stol, manden med det grå hår i sofaen, og den lidt yngre på sengen. Den yngre sagde at han hed Jason Harris, og at den anden hed Quinn Stackhouse ”Vi hører, at ”De” pinte din søster, fordi hun ikke ville opgive sin tro på Gud, men hvad med dig, tror du?” Mathias kunne mærke hadet komme frem, da de nævnte hans søster. Han ville have hævn. ”Hvad har i tænkt jer?” spurgte han. Jason svarede :” De vil snart holde en kongres på et hotel, hvor der tilfældigvis er et par bomber på,” han smilede.
Det er gratis at oprette en konto