Hvad skal Mathias sige til betjenten? Hvordan skal han forsvare sig selv? ”Det var jo bare et uheld”, hvisker Mathias stille for sig selv. Det gør Mathias endnu mere deprimeret, end han allerede er. Hvad skal han sige til sine forældre? Hvordan vil de reagere? Og skal han i ungdomsfængsel? Han gør sig mange tanker, hvad hvis de nu ikke vil tro ham? Hvad skal han så gøre?
”Her sidder jeg så, helt alene med alle mine tanker, som jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med. Jeg ved godt, at jeg har gjort noget forkert, han var min bedste ven, det var bare et uheld, det var ikke meningen, at han skulle rammes. Hvorfra skulle jeg også kunne vide, at den var ladt? Han stod bare der og så helt forvirret ud, men han vidste godt, hvad der skulle ske, han vidste bare ikke, at han også skulle dø af det. Jeg husker tydeligt hvad han sidste sætning var, Mathias husk...”.
Betjenten larmer med låsen et stykke tid, og pludselig går døren op, det er ikke den samme betjent som før, ham her ser meget mere grov ud og har et meget væmmeligt smil. ”Mathias Lyngby? ”, siger betjenten uden at tøve, han ved godt, at det er Mathias og er ikke det mindste smule i tvivl, det er som om, at han kun siger det for at gøre Mathias nervøs. Han sætter sig i stolen over for Mathias og kigger på ham med sammenknebne øjne, han ser skummel ud, han ved godt hvad der er sket, men venter alligevel på, at Mathias kommer med en eller anden undskyldning, som han alligevel ikke kan bruge til noget. ”Det var bare et uheld! ” råber Mathias, han sætter hurtigt hænderne op foran munden, som i et forsøg på at gøre tegn på, at det ikke er meningen, at han skal vide det. ”Et uheld? Er det så også bare et uheld, hvis jeg bare går hen og skyder dig ned med et gevær? ”
Det er gratis at oprette en konto