Uddrag fra opgaven
Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg plejer at elske regnen der falder, se den lande hvorefter en ny bevægelse tager sig i vandpytterne. Ring efter ring kommer, det gentager sig selv. Regnen klaskede mod ruden, ikke længere blidt og smukt, men arrigt, ubehageligt og voldsomt. Gråt, alting er gråt. Ser kun grå. Bevæger stille mit blik ned på det slidte, mørkebrune køkkenbord. Følger stille revnerne i bordpladen, hvor derefter mit blik lander på mine hænder. Mine lyse, grimme og uplejede hænder ryster, mens tårer fylder mine øjne og gør dem klare som spejle. Det føltes så forkert. Skal, skal ikke.
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang