Kritisk psykologi er egentlig samfundskritisk psykologi. Her der tager man udgangspunkt i at samfundet er skyld i hvordan individet ellers må forholde os til livet. Samfundet gør det svært for individet og bryde ud fra bestemte rammer, og det er derfor også samfundet der skal ændres, for at der ikke fortsat blive produceret syge mennesker. Samfundet er nemlig med til at skabe de forhold individet må leve under, de undertrykker mennesket. Man begyndte først for alvor at tage fat i de samfundsmæssige forhold i 1960’erne, efter at man kritiserede det kapitalistiske samfund, som var inspireret af marxismen.
I kritisk psykologi er samfundet opdelt i to grupper, de rige, altså de som havde ejendomsret over produktion – kapitalen. Og underklassen, de som ikke ejer noget , men må arbejde for at kunne tjene til livet opretholdese. Altså typisk vil en arbejder skulle ”sælge sit arbejdskraft” så at sige, mens dette er hvad man føler sig tvungen til, denne person vil aldrig kunne komme videre end blot hertil, fordi at samfundet netop er med til at bestemme, hvem der kan komme til penge, og hvem der ikke kan. Man vil på denne måde aldrig kunne bryde ud af sin sociale klasse, og derved blive offer til at tro at man har en værdi, som man måske i virkeligheden ikke er i besiddelse af. Mennesket er et produkt af samfundets opdeling i klasser, Man siger ”de rige bliver rigere”, og ”de fattige, bliver fattigere”. Man mener også at samfundet er med til at skabe, de følelser hvert invidid føler ved samværet af andre mennesker og blandt andet arbejde osv. Samfundet skaber følelsen af konkurrence, karriere, og rotteræs om penge, sex og skønhed. Dette kunne blandt andet være ved brug af reklamer både i medierne, og på gadeplan. Hvis mennesket så ikke er i stand til at se, at man er et brik i et større spil, man det let blevet manipuleret til at tro, at det er invidivet selv, som ikke er istand til at leve op til visse standarder, og dermed fået en forkert opfattelse om sigselv.
Det er gratis at oprette en konto