Proteinsyntesen: DNA, RNA og dannelse af proteiner

For at forstå proteinsyntesen, er det nødvendigt at kende til opbygningen af proteiner. Proteiner består af forskellige aminosyrer sammensætninger. Der findes 20 aminosyrer, hvoraf 9 er essentielle for livet opretholdelse. Ud fra disse 20 aminosyrer dannes et uendeligt stort antal proteiner der styre kroppens/ cellernes forskellige funktioner.

Proteinsyntesen er den betegnelse der bruges for dannelsen af proteiner. Selve dannelsen af proteinerne sker i ribosomerne, der er placeret i cellevæsken, cytosolen, eller i protoplasma i bakterier. Ribosomerne består af enzymer, da enzymerne i ribosomerne er styret af RNA-delen (RiboNuklein-syre-(Acid-engelsk)) og ikke protein-delen, gør dette at ribosomerne adskiller sig fra størstedelen af enzymer i naturen, der er styret af proteiner.

For at forstå hvad RNA er, er det nødvendigt at beskrive DNA (DeoxyriboNukein-syre-(Acid-engelsk)). DNA findes i cellekernen og består af 4 nukleotider (nukleotider består af Phosphat, glukose/ sukker og en kvælstofholdig base) nemlig Adenin (A) – Guanin (G) – Thymin (T) – Cytosin (C) der er arrangeret i en lang spiralformet dobbeltkæde, hvor (A) altid sidder overfor (T) og (G) altid sidder overfor (C). Alle celler i kroppen indeholder, hver enkelte individs fulde DNA-kode i cellekernen, hvor dog kun en lille del af denne kodning har betydning for hvert enkelte celles funktion, kaldet gener. DNA er for stort til selv at kunne forlade cellekernen. RNA er dannet næsten ligesom DNA, bortset fra at der i stedet for deoxyribose i DNA, i RNA er en sukkertype kaldet ribose og at i RNA er den ene nukleotid, Thymin (T) udskiftet med den kvælstofholdige base Uracil (U), der har samme plads i den spiralformet dobbeltkæde, nemlig overfor (A).