1 / 8 sider - klik for at bladre

Social arv, demokrati og velfærdsstaten

Det er gratis at oprette en konto

Social arv, demokrati og velfærdsstaten er en samfundsfag-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 10. Fylder 8 sider (2.430 ord, ca. 11 min. læsning) og blev publiceret 1. november 2015.

Denne opgave redegør for en række grundlæggende samfundsfaglige emner. Den dækker social arv og mønsterbrydning, Danmarks demokratiske udvikling og grundloven, samt det økonomiske kredsløb. Desuden gennemgås politiske ideologier som liberalisme, konservatisme og socialisme, og den danske velfærdsstats opbygning og udfordringer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Omfattende redegørelse for centrale samfundsfaglige begreber og modeller. God struktur og klar formidling af komplekse emner.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • demokrati
  • folketinget
  • grundloven
  • konservatisme
  • liberalisme
  • mønsterbrydning
  • social arv
  • socialisme
  • velfærdsstat
  • økonomisk kredsløb

-Negativ social arv er, hvis ens forældre f.eks aldrig har haft en dødelig sygdom, og så får barnet det. Det kan også være, hvis man arver noget negativt, f.eks alkoholmisbrug.

-Mønsterbrydning er, hvis man bryder arven og opnår noget andet end sine forældre.

Hvis et barn har kæmpet sig til gode faglige egenskaber, kan det være med at barnet bryder en negativ arv og får sig en uddannelse modsat sine forældre.

Hvis barnet derimod ikke får støtte nok hjemmefra og han/hun også begynder på misbrug eller lignende og dermed fortsætter den negative arv. Også hvis barnet ikke kan finde motivation ift. en uddannelse, grundet forældrenes fortid i skolen, så barnet kan ikke se hvad han/hun skal bruge det til.

Ens omgangskreds og familie, altså overordnet socialisation kan have betydning for hvordan et ungt menneske udvikler sig. Jeg mener at det især er den sekundære socialisation der påvirker det unge menneske, da de fleste i teenagealderen mest følger deres venner og hvad de gør.

Grundloven og demokrati:

For omkring 150 år siden havde kongen al magten. Kongen og de ministre han valgte, skrev lovene. Kongen havde i princippet al magten – enevælde.

Sådan var det de fleste steder i Europa på det tidspunkt, men i 1848 skete der noget afgørende i Paris. Borgerne var efterhånden blevet mere og mere utilfredse med deres manglende indflydelse. Det endte op med at de gjorde oprør mod kongen, så han flygtede og Frankrig fik i stedet en præsident, som folket var med til at vælge.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver