Denne novelle ’’Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed’’ fra 1985 skrevet af Raymond Carver omhandler kærlighed 1971 og tidens kønsrolleskift og viser problematikken i forholdet mellem en løgn og sandheden. I uddraget ser man hvordan parret går igennem dagligdagen problematikker og læseren får en følelse af identifikation, for det er sådan virkeligheden somme tider er. Hvordan skal manden komme videre, når han gerne vil have svar? Kan forførelser redde forhold?
Stilen på denne novelle er skrevet minimalistisk også realistisk, og denne Novellen starter i ’’in medias res’’, som er meget normalt for den minimalismestil. Teksten har en kronologisk opbyggelse, som perler på en snor. Dog er der et flashback, hvor manden tænker på hans ven fra gymnasietiden. Vores jeg-fortæller er hovedpersonen, manden, derved er synsvinklen også bundet til manden. Der bliver igennem hele novellen brugt ord, som: ’’ min, jeg, hun osv.’’ Dette viser at det er en jeg-fortæller. Derved kender man mandens tanker og følelser. ’’Jeg elsker hende. Jeg havde lyst til at tage hende i mine arme, knuge hende ind til mig, sige til hende, at jeg troede på hende…” (s. 4, l. 21-23) Dette skaber identifikation og læseren kan nikke genkendende til følelserne. Læseren får sympati for hovedpersonen.
Det er gratis at oprette en konto