Løgnen Teksten ”Løgnen” er et uddrag af novellesamlingen ”Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed” af Raymond Carver. Raymond Carver er en af USA's mest anerkendte forfattere. Hans noveller er skrevet med en minimalistisk og nedtonet stil som oftest portrætterer middelklassens hverdagsliv og problemer. ”Løgnen” omhandler et ægtepar, der har en problemstilling i form af løgne. En af deres fælles veninder har fortalt manden noget om hustruen. Hvad dette er, får læseren ikke at vide, men meget indikerer, at det handler om utroskab. Hustruen og manden diskuterer, hvorvidt det er veninden eller hustruen der lyver. Manden starter med at have mistillid til konen, men bliver efter noget tid overbevist om, at konen har ret, og veninden lyver. Lige idet han bliver overbevist om, at han kan stole på sin hustru, afslører hun, at det veninden har sagt er sandt. I slutningen af novellen tager hun sit udsagn om at historien veninden har fortalt er sandt, tilbage. Manden reflekterer meget over ægteparrets samliv. Han reflekterer også over løgne, hvor han refererer til en gammel ven fra gymnasietiden, der løj om alt. Han finder tryghed i denne historie, da det, ifølge ham, betyder at konen ikke har løjet.
Novellen, ”Løgnen” , begynder in medias res og bliver fortalt i datid. Historien bliver fortalt af en førstepersons fortæller, manden. Manden iagttager sin kone uden at have indsigt i hendes tanker eller følelser. ”Så tog hun nålen ud af hatten, trak handskerne af, lagde det hele på bordet. Hun tog frakken af og lagde den over en stoleryg”. Fordi historien bliver fortalt af manden, bliver kvinden fremstillet, som manden ser hende, og dermed bliver læserens opfattelse af kvinden, den samme som mandens. Kvinden bliver ikke rigtig beskrevet – hverken hendes udseende eller personlighed, kun hendes handlinger og udsagn.
Det er gratis at oprette en konto