Analyse af Raymond Carvers novelle 'Løgnen'

Et parforhold er bygget på tillid og kærlighed. Uden tillid, er der ingen kærlighed. Tillid er de solide pyloner, som holder parforholdet på benene, og løgne er de eksplosive sprængstoffer, som jævner det med jorden. Løgnen omhandler et ægtepar, som har en problemstilling i form af en løgn. Man får aldrig at vide hvad løgnen er, eller om der overhovedet rigtig er en, men meget tyder på, at utroskab spiller en rolle. Novellen starter ud med at hovedpersonen, som er en ukendt fyr, ikke stoler på sin kone, da han mener at hendes veninde taler sandt. Undervejs kommer der flere forklaringer på bordet, og det ender med, at han bliver overbevist om at veninden lyver, og konen taler sandt. Manden reflekterer, og tænker tilbage til sin gymnasietid, hvor han havde en ven, som løj konstant. Det betyder ifølge ham selv, at hans kone taler sandt.

Novellen er delt ind i 3 afsnit, og den starter i medias res. Den bliver fortalt i datid, af en førsteperson fortæller, mandens. Raymond Carver, som er forfatteren bag novellen, fortæller aldrig læseren hvad løgnen er, hvilket giver læseren rum til at reflektere over, hvad løgnen rent faktisk er. Han er også kendt for sine værker, som omhandler middelklassen, og dens udfordringer. Hverken kvinden, eller mandens udseende bliver beskrevet i novellen.