Den velkendte amerikanske romanforfatter, med speciale i ”creative-writing” fra Chicago State Collage, anslog dybe fundamenter indenfor den minimalistiske konkrete skrivemåde, hvilket også kommer til udtryk i værket ”Løgnen” fra 1971, hvor han ikke skriver og formulerer mere end obligatorisk. I eksamensuddraget udspilles en scene, hvor mand og kone diskuterer om en ret så emotionel og ambivalent påståelse, der ophaver både positive og negative principper vedrørende de to personers forhold og virkelighed.
Ved at starte på den typisk karakteristiske måde, sætter handlingen i gang in medias res med en abrupt direkte tale, ”Det er løgn!”. Kvinden i det omtalte parforhold prøver da i løbet af fortællingen at konstatere den usande udtale’s - fra en veninde’s side af, - usandhed - alt i mens de såkaldte aktuelle omstændigheder ikke siges at være egnet til diskution for ham - men ændre da på sin psykologi, og bekræfter det omtalte udsagn om en løgn til at være sand. Denne bekræftelse, af beklagelsen fra en fælles veninde’s side af mod konen, skaber store forstyrringer og dystre pessimistiske tanker, forestilliger og filosofier i mandens tankeverden, hvilket farver hans sindbillede mørkt. Indplantet i hendes strategiske tankegang, vælger kvinden at skifte tema i deres konversation, og afklæder sig henad vejen, mere og mere, til hun til sidst fremstiller hendes hud, og ikke andet (fuldstændig afklædt). Efter at have fanget mandens erotiske opmærksomhed på denne vis, falder han ned på alle fire, og kravler da, i desperat håb om kvindens amourøse tilbud. På denne måde bilder hun ham ind, at det omtalte bedrag aldirg har eksisteret.
Det er gratis at oprette en konto