LAURA K.BOJE NOVELLE - SUNLIGHT IN CAFETERIA 08-10-2015
Den mystiske kvinde
‘Ligner jeg en morder?’
‘Deres kaffe herre’, servitricen stiller forsigtig koppen på bordet, og går videre. Jeg takker, og smiler skævt tilbage til hende og vender igen blikket ned på bordet og læser videre i mine dokumenter. En lille dreng er blevet myrdet for 5 måneder siden, og de har netop sat mig på sagen for at ?nde morderen. Morderen siges, at være en brunhåret kvinde, der kommer fra en velhavende familie, og som har en tatovering på højre skylder. Mere kender man ikke til hende, da hun har været rigtig grundig og vist er ret professionel til det hun laver. Mit politiskilt falder på gulvet, jeg strækker min arm imens mit ansigt stadig er opslugt af dokumentet, men da jeg rammer gulvet med hånden tager jeg ikke fat i politiskiltet, men en smal, blød kvinde hånd. Jeg retter mit blik op mod skikkelsen der står foroverbøjet. En rødhåret ung smuk dame med den ?neste blå sommerkjole står med mit politiskilt i hånden. Hun smiler sødt og spørger om det ikke er mit. Jeg nikker, og tager imod skiltet. Damen går videre forbi bordet, og sætter sig ved et bord, hvor der står reserveret på. Jeg skimter forsigtig over til hende, lægger mit skilt tilbage i lommen og opdager i det at hun sætter sig, en tatovering på højre skulder. Hun virker betænkt, som om jeg har set hende før et eller andet sted. Jeg tager en slurk af kaffen, og kigger ned på papirerne igen. Og der fangede det mig, kvinden i den blå kjole, ligner på en prik de beskrivelser der er af drengens morder, pånær at kvinde her ikke er brunhåret. Men det kan da ikke passe, hun ser så fredelig og rolig ud. Jeg kigger forsigtig over på hende igen, men hun sidder ikke længere alene. En mand med et stort sort skæg, og en grøn frakke sidder nu overfor hende, og kysser hende blidt på hånden i det han ser jeg kigger. Jeg fjerner hurtigt blikket og lytter i stedet efter til hvad de snakker om. Måske har jeg fat i morderen her, måske er de begge med i det? Jeg ?nder min blok frem, og begynder at citer alt hvad de siger ned. Manden spørger først indtil hvordan det går med hende, og hvordan hendes forældre har det. Kvinden virker meget afvisende og svare ikke rigtig på hans spørgsmål. De sidder længe sådan, og virker som om de egentlig ikke rigtig kan lide hinanden. Men på et tidspunkt sige kvinden noget interessant. Hun spørger ham, hvorfor han egentlig ville mødes og spørger hvorfor han ikke bare kan komme til sagen. Jeg kalder på servitricen for at bestille en kop kaffe mere, så de ikke bliver mistænkelig om at jeg bare sidder og lytter. Manden vender sig om i lokalet, og da han får øje på mig sender han mig et mistroisk blik,
Det er gratis at oprette en konto