Det store spørgsmål vi ofte stiller os selv er, hvornår skal vi konfrontere problemerne og hvornår skal vi holde det for os selv? Hvad er konsekvensen af det vi vælger at gøre? I novellen Jokeren er det Kjell Askildsen der tager indebrændte frustrationer og følelser op i mellem Joachim og Lucy.
I novellesamlingen Et stort, øde landskab – Jokeren fra 1994 er skrevet af den norske forfatter Kjell Askildsen. Her møder vi hovedpersonen som er jeg fortæller og personbundet til Joachims synsvinkel. Vi møder også Joachims kæreste Lucy og læseren bliver konfronteret med deres konflikt en regnfuld novemberaften. Fortællingen forklarer episoden igennem Joachims fremstilling. Lucy sidder og spiller kabale mens Joachim stirrer ud af vinduet. I Novellen hører vi om Joachims erindring og hvor Joachim og Lucy er sammen de sidste 24 timer. Det virker som om det er lang tid siden handlingen er fundet sted, men Joachim virker ikke til at være nået videre. Han kan nemlig stadig se situationen for sig, se det gå galt og er på den måde heller ikke nået til nogle erkendelser angående sig selv og sin adfærd. Tværtimod forsøger han at retfærdiggøre sig selv og forklare bruddet med, at Lucy ikke var som han troede hun var og på den måde fornægter han sin egen rolle i bruddet og gør Lucy til problemet. (s. 5, l. 83) ”Til at begynde med nægtede jeg at tro det, jeg var sikker på at når hun fik tid til at tænke sig om, ville hun indse at hun havde lige så meget brug for mig som jeg havde for hende. Men hun indså det ikke, det véd jeg nu, jeg må bare acceptere det, hun var ikke den jeg troede hun var.” Joachim fornægter skylden og ligger den over på Lucy og viser indirekte, at han ikke er kommet videre, siden Lucy forlod ham.
Det er gratis at oprette en konto