Analyse af Kjell Askildsens novelle 'Jokeren'

Overordnet har man tre valgmuligheder i alle livets situationer; (1) at blive, (2) at flygte og (3) at konfrontere. Valget afhænger naturligvis af den konkrete situation, men valget har ofte store konsekvenser, også selvom beslutningen synes ligetil. Ikke at vælge er også at vælge, det er løsning et. At lade stå til, ofte fordi man frygter følgerne af valget. Det fremmede er noget mennesket bliver tiltrukket af, og samtidig finder farligt og derfor – paradoksalt nok - frastødende. Hvis et menneske skal vælge at blive i det vante eller at bevæge sig ud i det fremmede, opstår der en splittelse og angst hos vedkommende. Det Sartre kalder den eksistentialistiske angst. Mange har en tendens til at blive i det vante, og dermed vælge ikke at vælge. Mennesket er basalt set alene om alle beslutninger, og denne fundamentale frihed kan afføder den eksistentielle angst. Angst for ensomhed, og fremmedgørelse for sig selv og sine nærmeste.

Ovenstående temaer er hvad norske Kjell Askildsen forsøger at belyse i sin novelle, ”Jokeren” fra 1994. Novellen udkom i en novellesamling ”Et stort, øde landskab”, hvor netop ensomhed og dødsangst er centrale motiver. Perioden er 1990’ernes minimalisme, hvor der leges med den enkle og overfladiske stil. Askildsens skoledannende minimalisme får i ”Jokeren” lov til, at fremtræde i sin mest rendyrkede form.