En søsters begravelse

Jeg havde nu aldrig rigtigt forstået det endnu, at hun skulle begraves. vi satte os ind i bilen, og en sang i radioen lød, en sang som jeg kunne huske fra min barndomstid, en sang som jeg altid sang sammen med hende. Men nu er hun bare væk. Vi er 10 minutter fra kirkegården mit hjerte begynder at banke hurtigere, jeg kunne se på min mor at hun begynder at græde, Og min far begyndte at få tårer frem, jeg kunne mærke hvordan de havde det jeg havde det nu heller ikke selv for godt. Hele aften i går var min mormor hjemme ved os for at lave aftensmad, min mor kunne ingenting forstå og min far var ikke hjemme. Min far kom sent hjem han havde bare brug for noget luft. Vi kom til kirkegården, vi kunne se resten af familien, alle havde næsten kun sort tøj på og nogen havde bare taget cowboybukser på og en sort trøje. Vi var de sidste der kom ind i kirken, mange kiggede på os da vi kom ind, min mor stoppede pludselig op, hun var lige ved at besvime, men min f ar fik hurtigt armen omkring hende, og hun kom hurtig til sig selv. Vi nærmede os kisten med min elskede søster, der lå hun, hun var helt bleg i hovedet. Hun havde fået sort tøj på, og lå med plukket blomster i hånden. Jeg lå en lille rose og et brev som jeg havde skrevet i går, men brevet har ingen læst, det var en hemmelighed mellem mig og min søster. Min mor og min far græd inderligt, de lå et par røde blomster og et par lilla blomster. Min søsters ynglings farve havde altid været lilla, jeg kunne huske engang da vi var på Kreta, der ville hun altid kun havde lilla ting, hvis jeg købte en gave til hende som ikke var lilla så ville hun ikke have den, sådan var det altid. Jeg satte mig ned på bænken, og det samme gjorde min mor og far. Præsten kom ind og alle rejste sig op. Så begyndte vi alle at bede ”fader vor du som er i himlen” osv. Efter vi havde bedt, sang vi nogle salmer som min mor og far havde valgt, jeg havde fået lov til at vælge en af sangene. Nu skulle hun begraves og min far og nogle af min fars venner bar kisten ud. Jeg havde fået lov til at vælge det sted hvor hun skulle begraves det var lige ved siden af et æbletræ. Præsten smed jord på kisten, jeg kunne mærke mine tårer løb ned af min kind, der var en stille tavshed. Hele min familie græd, min far holde om min mor og mig, min far stod op for at holde en tale, han fortale nogle at de bedste minder med min søster, om hvordan det var da vi var på Kreta, min far kunne pludselig ikke tale han blev så ked af det. Min mor var helt knust efter talen. Hun tog om ham og sagde ” vi skal nok klare det”. Vi tog alle sammen hjem til os for at få lidt kaffe og noget kage. Da de sidste tog hjem, tog min mor armen om mig og siger ” vi skal nok klare det når bare vi er sammen så skal alt nok gå”.