Vi var ikke de første, der ankom til kirken. Farmor og farfar, moster Tina, faster Sannie og onkel Mads stod samlet i deres sorteste tøj. Det så nyt ud. Jeg tror aldrig, jeg havde set onkel Mads i så fint tøj før. Mor, far og jeg gik hen over gruset, med vores nypudsede sko. Det knasede sprødt. Det mindede mig om, da Sofie og jeg førhen holdte ferie hos farmor og farfar. Deres sommerhus duftede så godt. Og gruset der knasede… Ligesom dette. Vi var tit på stranden, og Sofie var altid ude og bade. Jeg havde aldrig gået til svømning, ligesom hende, så jeg holdte mig oppe på stranden. Om lørdagen skinnede solen, og flaget, der kun var hejst på halv flagrede blidt i takt med vinden. Jeg hørte nogle flere biler ankomme. Jeg vendte mig om, og kunne genkende den ene af bilerne. Det var moster Lis, min kusine Mathilde og mormor. Morfar lå også på den her kirkegård. Men jeg vidste ikke hvor, for jeg havde kun besøgt ham, for at give blomster én gang, og det var ved at være meget lang tid siden. Ud af den anden bil kom Katrine og hendes forældre. Katrine havde været Sofies bedsteveninde siden børnehaven, hvis ikke tidligere. De havde også alle tre sort tøj på. Men Katrine havde noget i hånden, som var farverigt. Jeg kunne ikke se, hvad det var der fra, hvor jeg stod. Heller ikke selvom jeg kneb øjnene sammen.Mor tog mig i hånden. Familien begyndte at gå op mod kirken. Jeg var ellers aldrig i kirke. Jeg kunne ikke lide præsternes tøj, deres historier var uhyggelige, og så kunne jeg aldrig se noget, fordi der sad høje mennesker foran mig. Jeg drejede hovedet, og sendte flaget et sidste blik, inden vi alle gik ind i kirken.
Det er gratis at oprette en konto